"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

onsdag den 18. marts 2009

Telefonsamtale med Jakob Hvide Beim

The world is a dangerous place to live, not because of evil people, but because ordinary people do nothing about it. -Albert Einstein

Det tog lige et par dage, eller fire, men så kom der alligevel lyd fra Jakob Hvide Beim - jaja, journalister er travle mennesker. Så, jeg havde en ganske behagelig telefonsamtale med ham, her i eftermiddags.

Jakob Hvide Beim siger, at han ikke har hørt om forbindelsen mellem skoleskyderier respektive udagerende adfærd og SSRIs endnu, og at de oplysninger - fra de tyske myndigheder - han har brugt til sin og Elisabeth Astrups artikel "Skolemorder afbrød psykiatrisk behandling" ikke omfattede oplysninger om, hvorvidt Tim Kretschmer på noget tidspunkt var på psykofarmaka eller ej.

Nu har jeg indtryk af, at hverken psykiatrien eller psykofarmaka ligefrem er Jakob Hvide Beims speciale, så jeg ser mig lige umiddelbart nødt til at godtage hans forklaring mht. dette punkt.

På mit spørgsmål om, hvorfor medierne tegner et ret så ensidigt negativt billede af mennesker med psykiske problemer, sagde Jakob Hvide Beim endvidere, at det jo som regel var i forbindelse med kriminalitet af den ene eller anden art, begået af denne befolkningsgruppe, at medierne rapporterede om denne befolkningsgruppe.

Hm. Den holder i mine øjne ikke. Eller har nogen nogensinde set en avisoverskrift à la "Bankrøver afbrød behandling for diabetes"? Og jeg mener, mainstreamen tøver da ellers ikke med at sammenligne "psykisk sygdom" med diabetes... Næh nej, let's face it: Hitchcock sælger. Noget bedre end diabetes. Offentligheden vil have sit gys, og sin forklaring. "Psykisk sygdom" slår begge fluer med ét smæk. Og de færreste opdager, at det ved det sidste punkt snarere drejer sig om en bortforklaring, end om en virkelig forklaring.

Og bare ærgerligt, at det går ud over nogle af de mest sårbare mennesker i samfundet. Bare ærgerligt, men også ganske logisk. For, selvfølgeligt hænger man ikke samfundets støtter ud. Eller gør man?? - Click the link!!! and get all the juicy details! Og, hejsan derovre i Södertälje! Glemte sidst at gøre jer opmærksom på, at jeg jo har en follower-gadget her på bloggen. Var det ikke noget? Men, for at parafrasere Kim ovre på "Invincible Summers" (intet link, nej, fordi Kim ikke er så frygteligt glad for besøg af pillepusherne themselves), det er måske intellektuelt for krævende at finde ud af, hvordan man bliver follower, når man er på Seroquel? Jah, det er det jo nok.

Og ja, bnet.com er lidt et "insider"-medie, men det kan New York Times f.eks. til gengæld næppe kaldes for at være.

Hvordan kan det være, at de danske medier ikke har reageret på Zyprexa-skandalen i december 2007 overhovedet, og hvordan kan det være, at man åbenbart heller ikke har tænkt sig, at nævne Seroquel-sagen med et ord? Mens man har mere end travlt, med at, gang på gang, og uden noget som helst hold i videnskabelige fakta, hænge mennesker i emotionelle kriser ud som hjernesyge potentielle øksemordere? Hvordan kan det være, at man giver kilometervis af spalteplads til de selvbestaltede "eksperter", NAMI-pårørende, og de kolonialiserede, mens man dårligt lader kritikerne fuldføre så meget som en enkel sætning? Hvordan kan det være, at man blind tror på alt, de ovennævnte, selvbestaltede "eksperter" påstår, uden at researche på hvilket - sådan set ikke-eksisterende - grundlag deres påstande hviler? Ja, jeg spørger bare. Ganske så naivt. For, jeg kender jo godt svarene.

Det her er ikke en specifik kritik på Jakob Hvide Beim eller Politiken. Det er en kritik på Danmarks samlede journaliststand og på alle danske medier. Men den er dog samtidigt også mit stillingtagen til Jakob Hvide Beims bemærkning, at kritisk omtale af psykofarmakas virkning måske snarere hører hjemme i fagblade, end i mainstream medierne. Det gør den ikke. Den hører netop hjemme i mainstream medierne. Dér, hvor alle og enhver, også dem, hvis kognitive evner er reduceret af f.eks. Seroquel, nemt kan følge den. Det er netop disse mennesker, der er i livsfare, fordi afgørende informationer tilbageholdes konsekvent og systematisk.

Tim Kretschmer kunne muligvis være i live, de fleste af alle disse mennesker kunne muligvis være i live, Luise kunne være i live, hvis det ikke var for at vores civilisation, og med den dens officielle talerør, medierne, ikke kan undvære at diskriminere og undertrykke. Hvis vores civilisation ikke havde så hårdt brug for fjender, for sorte får, som den kan projicere sin egen eksistentielle angst ind i, at den endda har etableret sin helt egen institution - oops, sorry, forkert link, her er det rigtige - alene til at varetage dette formål. Ubetinget bakket op af medierne.
_______________

Update 24.03.09: Angående mainstream-journalistikens omtale af mennesker i krise og psykiatrien læs: Sigrun's indlæg "Kunnskap om psykiatri".

5 kommentarer:

Ahmed sagde ...

Det samme skete med denne unge mand. De provokerer dem for at få lov til, at fixerere dem. Ganske umenneskeligt.
Zyprexa-skandalen i 2007 forsæter i Denmark 2009,det er bare magtlovers....


http://freeabdulle.info/index.php?option=com_myblog&Itemid=61

Marian sagde ...

Ahmed: svar her.

Anonym sagde ...

Kære Marian B. Goldstein

Jeg mener, at mine holdninger ikke er helt korrekt gengivet, så nu kommer de lige fra hestens egen mund:

1) Det har med mit kendskab ikke været fremme, at gerningsmanden tog antidepressiva, og som journalist kan jeg kan ikke tillade mig at gætte. Så er der selvfølgelig muligheder for aktindsigt m.m. for at afklare spørgsmålet, men det vil normalvis være de tyske medier, som kaster sig over det, da de ganske enkelt har det største kendskab til de tyske regler på området.

2) Om mediernes dækning af psykisk syge sagde jeg, at det selvfølgelig i sig selv kan fremstille psykisk syge negativt, når de indgår i historier om kriminelle handlinger. Men for Politikens vedkommende er der ikke tale om en hetz - vi skriver blot fakta i de enkelte sager, som f.eks. politiet giver. Sproget, vinklerne osv. i Politikens artikler om mordene i Winnenden var helt neutrale

3) Jeg mener ikke, at Politiken eller andre medier med en bred målgruppe skal afskrive sig fra at skrive om skadelig medicin - snarere tvært imod. Jeg fortalte dig blot, at fagspecifikke journalister har bedre chancer for gennemskue sagen. (Jeg sidder pt på EU, og der ville lige meget hvad gå et stykke tid, før jeg er færdig med min primære forpligtelse - min bunke på skrivebordet om genopretningsplaner, Irlands EU-medlemskab m.m. - omend antidepressiva er lige så vigtigt.

Venligst
Jakob

Marian sagde ...

Jakob: Tak for din kommentar, og også for en god telefonsamtale i går!

Til punkt 1: Jeg siger jo, at jeg må godkende din forklaring. Selvfølgeligt kan du ikke skrive om noget, du ikke har kendskab til. Min kritik mht. dette punkt er således bestemt ikke rettet mod dig personligt, men skal ses overordnet, generelt. Spørgsmålet omkring en eventuel sammenhæng mellem udagerende adfærd og SSRIs har været diskuteret i årevis i USA, også, omend meget forsigtigt selvfølgeligt, i medierne. Og det har været strejfet i en enkel sætning af psykolog Hanne Hostrup i 2006, i udsendelsen "Den sorte box. Mysteriet om Rudi." Dvs. fænomenet kan, i en overordnet forstand, og altså ikke mht. dig personligt, ikke betegnes som fuldstændigt ukendt. Og så undrer det mig, at de danske medier vender og drejer sagen, og faktisk også anstiller diverse spekulationer - i sidste ende ligger der jo også en sådan i overskriften til din og Elisabeth Astrups artikel - uden at det falder nogen ind, at anstille netop denne ene spekulation.

Til punkt 2: Min kritik her skal forstås på den måde, at jeg umiddelbart ikke rigtigt kan se, hvorfor det overhovedet skulle have relevans, om et menneske har et psykiatrisk stempel respektive er/har været i psykiatrisk behandling eller ej. Lige så lidt, som jeg ville kunne se relevansen i at understrege, at den og den gerningsmand er diagnosticeret med diabetes eller fodsvamp. At, som regel uden dyberegående analyse, kaste et "psykotisk", "skizofren", "depressiv", eller hvad det måtte være af den slags, i spillet, er ikke på nogen måde en forklaring på noget som helst, men en bortforklaring. Der fungerer på den her måde: "Hvorfor gjorde han det?" - "Han gjorde det, fordi han er skizofren." - "Hvorfor er han skizofren?" - "Fordi han gjorde det." - osv. i al uendelighed. Og så behøves ingen at se nærmere på, hvorfor han altså faktisk gjorde, som han gjorde.

Stemplet, eller ej, mennesker reagerer. På deres omverden.

Interessant er her jo også "en gang 'psykisk syg', altid 'psykisk syg'-mekanismen. Viser det sig, at et menneske på noget tidspunkt i sit liv har været i kontakt med psykiatrien og fået et stempel, så er den generelle tendense i samfundet og i medierne, at trække dette frem som forklaring på hvad det nu måtte være, dette menneske har gjort. Om det så er tyve år siden, vedkommende sidst var i kontakt med psykiatrien.

Jeg ved ikke, om jeg nødvendigvis vil kalde det "hetz", men for mig - som aktivist på området - at se, er mediedækningen af området ekstremt ensidigt pro-biopsykiatri. Også her: det gælder ikke specifikt Politiken, og slet ikke dig personligt! Det er en generel observation, der gælder alle mainstream medier, inklusive de udenlandske.

Jeg vil ikke kalde det for "hetz", fordi jeg tror, at det i de fleste tilfælde ikke sker med fuldt overlæg. Men faktum er, at samfundet generelt, og medierne med det, udpeger mennesker, der på den ene eller anden måde afviger fra normen, og som oftest fremstiller dem i et negativt lys. Især mennesker med psykiatriske stempler. Forholdt det sig anderledes, ville der ikke eksistere en modstandsbevægelse (som her i landet er ganske svært at få øje på, desværre). Lige så lidt, som der eksisterer en modstandsbevægelse mod f.eks. kardiologien, eller neurologien.

Til punkt 3: Helt enig. Man sætter sig ikke ind i sagen på én dag. Det er et meget komplekst område, der ikke alene kræver kendskab til den til bunds liggende videnskab - den er faktisk ret så overkommelig at sætte sig ind i... - men mindst lige så meget til sociologiske, historiske, og filosofiske faktorer. Og selvsagt kan og vil jeg ikke kræve det arbejde af dig, der sidder gravet ned i papirer om Irland og EU.

Det gik bare i denne ombæring ud over dig - og jeg beklager virkeligt, fordi jeg bestemt ikke tror, at du på nogen måde bevidst var ude efter at diskriminere eller tilbageholde information - fordi jeg simpelthen stejlede over, at artiklen, om end indirekte så dog, opstillede spekulationen, om ubehandlet "psykisk sygdom" eventuelt kunne have spillet ind, mens den undlod at nævne, at psykiatrisk "behandling" af "psykisk sygdom" (mindst) lige så meget kan spille ind. Og som aktivist er det så at sige mit job, at stejle i sådanne tilfælde og gøre opmærksom på skævheden i billedet.

Som sagt, det er ikke dig personligt, jeg går efter i min kritik (så ville jeg jo ikke være bedre, end dem, der udpeger og for-/dømmer fra normen afvigende enkeltindivider). Det er samfundet i sin helhed.

Marian sagde ...

P.S.: Næste gang skal jeg nok kaste mig over en eller anden JP- eller Information-, eller eller eller artikel/journalist. Jeg lover!

Peace