Jeg tror, det var i forgårs aftes, at jeg så et indslag med Søren Ellemose i Deadline, om hans nye bog Finanskrisen. Jeg har ikke læst bogen (endnu - civiløkonomi er ikke ligefrem noget, jeg dyrker til hverdag, ud over min egen, vil det sige, og den er i hvert fald meget nemt overskuelig, selv for mig, der en gang i tidernes morgen scorede 03 i matematik...), og er derved henvist til alene at forholde mig til det, Søren Ellemose sagde i interviewet i Deadline.
Nu tror jeg imidlertid, at netop denne bog kunne friste mig til at dykke lidt ind i civiløkonomiens mysterier. For stort set alt, hvad Søren Ellemose sagde i interviewet, kunne jeg nikke genkendende til. Grådighed, ja. Hvad netop grådigheden og dens fatale følger for både menneskeheden og alt andet liv på denne planet angår, har jeg måske alligevel efterhånden erhvervet mig en vis erfaring. Jeg siger bare: "Farmaindustrien"!
Hvis der er noget, jeg ikke er helt enig med Søren Ellemose i, så er det hans statement, at grådighed er et karakteristikum af den menneskelige natur. Nej. Det er den ikke. Naturen kender ikke til grådighed. Heller ikke den menneskelige. Men kulturen gør. Eller, nærmere betegnet, egoet gør. Og i det omfang, som vi tillader vores egoer at styre showet, i det omfang vil grådigheden til enhver tid styre showet. Og styre os ind i finans- og diverse andre kriser. Igen og igen.
Nå men, jeg må se at få skrabet gysserne sammen, for det her ser ud til at være en bog, jeg godt kunne tænke mig at eje - var der nogen, der sa' "grådighed"???
_______________
Update 17.05.09:
søndag den 15. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar