"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

torsdag den 19. marts 2009

Fascismen har mange ansigter

Svar til Ahmed:

Ahmed: Ja. Men umenneskeligheden træder kun synligt frem i det øjeblik, hvor man formår, at frigøre sig fra det snart fuldstændigt lyd- og lysisolerede vakuum der hedder "den moderne, vestlige civilisation". Inde i vakuumet findes der kun én gyldig sandhed, én gyldig virkelighed. Og det er den, der siger, at der kun findes én gyldig sandhed, én gyldig virkelighed. Vakuumets. Det kører i ring. Groupthink. Sektererisk "logik". Kafkaesk.

Det skræmmer mig at se, hvor få mennesker der findes, som virkeligt gennemskuer det. For det er jo ikke sådan, som selv mange "aktivister" mener, at vakuumet i sig selv er godt nok. At der bare er et par detailjer, der kunne forbedres, og så er alt i orden. At vi bare mangler nogle flere sengepladser i psykiatrien for eksempel, og nogle nye, bedre (???) medikamenter, og så er alt godt mht. hjælpen til mennesker i emotionelle kriser. Det er jo ikke sådan, at vi bare skal passe lidt på med vores energiforbrug, og så er alt godt mht. klimaet og miljøet. Og det er jo heller ikke sådan, at vi bare lige skal have slået alle Karadzics og Saddams ihjel, og så er der fred på jorden.

Det skræmmer mig at se, hvor få mennesker der findes, der gennemskuer, at krig, miljøforurening, kriminalitet, stofmisbrug, terrorisme, og alt det andet, der af vores moderne, vestlige civilisation så gerne stemples som "uciviliseret", på den ene eller anden måde "ondt", "galt", "unormalt", etc., faktisk er et produkt af denne moderne, vestlige civilisation. At det faktisk er den, der skaber alle disse ting, skaber sine "fjender".

Og det skræmmer mig rigtig, rigtig meget at se, at ikke engang så grove menneskerettighedskrænkelser, som dem, Benedikte Volfing for eksempel begår på en daglig basis mod Abdulle og jeg ved ikke hvor mange andre, kan få folk op af sofaen længere. At hun endda kan have lov til at fortsætte med at torturere ham og jeg ved ikke hvor mange andre, på en daglig basis, uden at det har konsekvenser for hende. Nærmest med flertallets godkendelse - for, det der står meget entydigt, om end mellem linierne og godt pakket ind i eufemismer, i det linkede blogindlæg, er jo ikke andet end en godkendelse af en systematisk uskadeliggørelse af civilisationens dissidenter.

Nogle, også blandt aktivisterne, har meget travlt med, at man ikke må bruge denne sammenligning, men for mit vedkommende må jeg sige, at jeg ikke kan andet, end at betegne det som den rene fascisme. Fascismen er jo ikke synonym med herren i videoen. Den har mange, alt for mange, ansigter. Hans er et af dem.

Og ligesom Benedikte Volfing og hendes kollegaer i dag formår, at få masserne til at tro, det der sker, er til menneskehedens bedste - jf. hendes propagandatale, som jeg citerer her, så formåede jo også han at overbevise masserne. I stor stil.

Interessant er i denne sammenhæng, at herren i videoen jo var offer af massiv mishandling op igennem hele sin barndom. Overgreb og mishandling gør mennesker enten til dissidenter, eller til bødler og overgribere, der sørger for, at overgrebene og mishandlingen fortsætter. At den systematiske destruktivitet fortsætter. I civilisationens navn. Skræmmende.

Ingen kommentarer: