"38. Personer med handicap er ofte adskildt fra samfundet i institutioner, deriblandt fængsler, sociale plejecentre, børnehjem og psykiatriske institutioner. De er berøvet deres frihed i lange tidsrum, somme tider op til hele deres liv, enten mod deres vilje eller uden deres frie og informerede samtykke.
40. Personer med handicap bliver udsat for medicinske eksperimenter og indgribende og irreversibel medicinsk behandling uden deres samtykke (f.eks. sterilisation, abort og indgreb, der sigter mod at korrigere eller lindre et handicap, såsom elektrochok behandling og psykoaktive stoffer inklusive neuroleptika).
41. Specialobservatøren er bekymret, at sådanne praktiker bliver uopdaget eller retfærdiggjort, hvis de forøves mod personer med handicap, og ikke anerkendes som tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
44. Specialobservatøren bemærker at menneskerettighedskonventionen af personer med handicaps rettigheder i relation til personer med handicap supplerer andre menneskerettighedsinstrumenter til forhindring af tortur og mishandling ved yderligere at give officiel vejledning. For eksempel erklærer konventionens artikel 3 respektsprincippet i forhold til den individuelle autonomi af personer med handicap og friheden til at træffe deres egne valg. Endvidere anerkender artikel 12 deres lige ret til myndighed på alle livets områder, såsom at vælge bopæl og at vælge medicinsk behandling til eller fra. I tillæg anerkender artikel 25 at medicinsk behandling af personer med handicap skal være baseret på deres frie og informerede samtykke. Således (...) bemærker specialobservatøren at acceptancen af tvungen behandling og tvungen indespærring går imod bestemmelserne i konventionen af personer med handicaps rettigheder.
61. I sin modificerede form [administreret i forbindelse med anæstesi og muskelafslappende midler] er det af afgørende betydning, at ECT kun administreres med den vedkommende persons frie og informerede samtykke, inkluderet på basis af information om den sekundære effekt og relaterede risici såsom hjertekomplikationer, forvirring, hukommelsestab og sågar død.
63. Administrationen af medikamenter, deribland neuroleptika der forårsager rysten, sitren og kramper og gør den medicinerede apatisk og sløver hans eller hendes intelligens, i tilbageholdelses- eller psykiatriske institutioner er blevet erkendt som en form for tortur. (...) Specialobservatøren bemærker at tvungen og ikke-samtykt administration af psykiatriske medikamenter, og specielt neuroleptika, i forbindelse med behandlingen af en psykisk lidelse bør nøje undersøges. Afhængig af omstændighederne i hvert enkelt fald, kan den påførte lidelse og effekten på individets helbred udgøre en form for tortur eller mishandling.
64. Mange stater tillader, med eller uden legal basis, tilbageholdelsen af personer med psykiske handicap i institutioner uden deres frie og informerede samtykke, på basis af tilstedeværendet af et diagnosticeret psykisk handicap, ofte sammen med yderligere kriteria såsom at være "til fare for sig selv og andre" eller "behøve behandling". Specialobservatøren minder om at CRPDs [Convention on the Rights of Persons with Disabilities] artikel 14 forbyder ulovlig eller vilkårlig frihedsberøvelse og at tilstedeværendet af et handicap bruges som retfærdiggørelse for frihedsberøvelse." (Alle fremhævelser er mine)
På dansk betyder det, at enhver form for tvangsbehandling såvel som tvangsindlæggelse og tilbageholdelse på en lukket afdeling er i strid med konventionen og må betragtes som tortur respektive mishandling. Ligeledes i strid med konventionen er ikke at oplyse om alle virkninger og bivirkninger af behandling.
Og hvordan kan det så være, at psykiatrisk tortur og mishandling til stadighed florerer i Danmark i dag? Fordi Danmark til stadighed ikke har ratificeret konventionen.
Opslag
11 kommentarer:
Hæhæ! egentlig ville jeg have sagt noget helt andet, men da jeg faldt over denne din afsluttende bemærkning:
"Og hvordan kan det så være, at psykiatrisk tortur og mishandling til stadighed florerer i Danmark i dag? Fordi Danmark til stadighed ikke har ratificeret konventionen. "
måtte jeg bare komme med et hæhæ Marian er også naiv. :-)
For tror du virkelig selv på at det har nogen som helst betydelse hvorvidt Danmark ratificerer en konvention eller ej? Da der ingen konsekvenser er ved manglende overholdelse er Danmark da ligeglade.
Hæhæ tilbage. Jeg ved det nemlig godt. Men nu stod der også i rapporten, at det bør have konsekvenser, hvis nogen ikke overholder CRPD'ens bestemmelser. Og at disse bør skrives ind i lovgivningen, såfremt en stat ikke allerede har dem skrevet ind dér.
Men du har ret: Før det også er sket, er det udmærket smuthul. :(
Apropos konventioner - så kunne jeg rigtigt godt tænke min en konvention der skar ud i pap at: du må ikke diskriminere ved at inddele mennesker og definere dem udfra handicap, psykisk sygdom og diagnoser.
(altså en konvention som havde konsekvenser ved manglende overholdelse. :-) )
:) Det er jo netop det, denne fine, nye konvention går ud på: at denne selvfølge - i hvert fald i en demokrati er det vel en selvfølge, eller også har jeg misforstået noget, den gang i samfundsfag... - bliver en realitet. Er spændt på, hvor længe endnu vi er nødt til at skulle vente på det, i denne her, såkaldte demokrati.
My mistake. :-)
Jeg udtrykte mig ikke klart nok, da jeg sad her og filosoferede med mig selv over konventioner, og hvor mange af dem vi egentlig skal have.. ..og morede mig over at en konvention der er målrettet én bestemt gruppe mennesker, som selv ,så at sige, inddeler mennesker med handicap og psykisk sygdom i en konventionskasse taler om at der ikke må diskrimineres mod netop disse udtalte grupper...
Mine ord. Jeg så på tilblivelsen af denne konvention med meget blandede følelser. Jeg kan ikke forstå, at det ikke er nok med én menneskerettighedskonvention, der gælder for alle. Og, helt bortset fra det, som vist tidligere nævnt, identificerer jeg mig selv f.eks. aldeles ikke som "en person med handicap", mens jeg åbenbart ville være nødt til at gøre det (og dermed ville være nødt til, på en måde, at diskriminere mig selv), hvis jeg vil have mine fundamentale (!) menneskerettigheder respekteret i visse, bestemte sammenhænge. Trist. Og jeg er ikke den eneste, der ser dette problem med konventionen.
Je er alt for rundforvirrettil at sige foreller imod fo tiden. Eller nej, jeg er for, men jeg ved ikke HVOR...for ;-)
Men det er SÅ fedt at få indsigt og viden gennem dine indlæg Marian. Og det er relevant og væsentligt og eksistentielt afgørende, hvad du bringer på bane.
Tak for dig og dit
Flot. Nu er jeg også rundforvirret Silhuet. :-)
Silhuet: Tak. Selv om jeg nogle gange spørger mig HVOR...for jeg egentligt gør det hér. "Stupid sheep", sagde jeg en gang, lidt dømmende. "Ja," var svaret, "men det er de dumme får, der lever et lykkeligt liv." En sær ting ved mennesker. At de finder "lykke" i lidelsen.
Harning og Silhuet: Rundforvirring er en menneskelig ting. Spørg mig. Jeg har til tider været så rundforvirret, at jeg ikke vidste, hvad der var op og ned, inde og ude, højre og venstre... og heller ikke hvad der var for og imod, og om og HVOR jeg befandt mig i rundforvirringen.
(Jeg læser med, og supplerer min viden - også selv om jeg ikke altid har så meget at kommentere med).
:-)
(Samme hér. Mht. din blog altså.)
:)
Send en kommentar