Skal vi registrere "skizofrene" på medicin? Igen et forslag, som brugerne selvfølgeligt stejler over. Og selvfølgeligt med rette.
Men jeg kan nu ikke lade være med at synes, at registrering ved nærmere betragtning dog, for én gangs skyld, ville være en ganske glimrende hovsaløsning, blandt alle de mange mindre glimrende hovsaløsninger fra regeringens side.
Netop fordi det muligvis kunne få endnu flere "skizofrene" til at lade være med at konsumere den daglige dosis nervegift, aka "medicin", der, blandt andre "bivirkninger", også sørger for, at de, der indtager den jævnligt, "compliant", dør i gennemsnit 25 år før tid.
Problemet med indtagelsen af disse stoffer er mindst lige så meget at de fleste indtager stofferne i årevis, op til hele deres liv, på en daglig basis, som det er at mange indtager flere end ét af slagsen. Med andre ord: problemet er, at man fra "eksperternes" side stadigt alt for gerne påstår, "vedligeholdelsesmedicinering" skulle være en nødvendighed, fordi den angivelige "sygdom" per se skulle være kronisk, uhelbredelig.
Effekten af denne "vedligeholdelsesmedicinering", om den nu foregår med ét eller flere af stofferne, er densamme som ved Van Gogh's jævnlige konsum af blyholdig maling og absinth: langsom men sikker forgiftning.
Al medicin er i sidste ende gift. Om indtagelsen forårsager alvorlige skader, afhænger både af doseringen og om stoffet indtages jævnligt og vedvarende, eller kun i en kortere periode. Hvorfor der som regel advares mod længerevarende, jævnlig konsum af medicin, som f.eks. hovedpinetabletter. Og hvorfor stoffer, der er beregnet til jævnlig, længerevarende indtagelse men hvis jævnlige, længerevarende indtagelse viser sig at have densamme dødelighed til følge som neuroleptika, i den somatiske medicin ikke er tilladt, respektive tages af markedet (Vioxx f.eks.) . - Også i dette punkt halter sammenligningen af "skizofreni" med diabetes i øvrigt gevaldigt: insulin er ikke medicin, det er et kropseget stof. Neuroleptika derimod er kemiske, ikke-kropsegne stoffer, og dermed gift.
Alt i alt må dette lovforslag dog betegnes som endnu et eksempel på hvordan uden enhver form for omtanke eller research lynhurtigt fremtryllede lovforslag rammer milevidt forbi målskiven. Mens de samtidigt egner sig fortrinligt til at gemme sig bagved for politikerne: "Se, vi har jo gjort noget!"
_______________
Og bortset fra, at nyhedsnotitsen omtaler en glimrende hovsaløsning, så glimrer den i sig selv med endnu et eksempel på sproglig diskriminering: "de skizofrene". Dem - og os: "Vi er alle bange for at blive forrykt. Og så længe vi har nogen derude, der så at sige kan gøre det for os, er det ikke vores bekymring." (Loren Mosher) Så, ja, lad os endeligt trække skillelinien skarpt og tydeligt! Jeg er ked af det, men jeg må ødelægge idyllen, ved hjælp af en anden af pionererne indenfor faget, Edward Podvoll (nederst på siden): "Hvis du har et forstand, kan du miste det." Selv om du er journalist.
_______________
Læs også Harning's samfundsbetragtning omkring lovforslaget.
lørdag den 11. oktober 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
10 kommentarer:
Indlægget ingen af os rigtig orkede at skrive. Og så gjorde du det alligevel:-) - og inspirerede dermed også mig.
Og således kom der pludseligt to stemmer, hvor der før ingen stemmer var. :-)
Jeg så mig jo lidt nødt til at gøre det - du kom jo ikke i gang... Men jeg håbede faktisk, at måske kunne lokke dig. Fordi jeg vidste, at du ville kunne give det en helt anden, spændende vinkling. Og den gik! :)
hm...
( er det hvad man kalder for psykisk syg manipulation?. :-) )
Yep, det er det vist ;)
En anden fordel ved registrering er at den kunne danne basis for statistikker over "detaljer" som den med den britiske undersøgelse der påviste en øget risiko for slagtilfælde ved indtagelse af antipsykotika. Eller i hvor høj grad at der mod Sundhedsstyrelsens anbefalinger blandes cocktail af flere stoffer.
Det ville de facto være en fordel. Hvis det ikke var sådan, at man ganske nemt kunne finde ud af det uden at folk skal stå på apoteket, og deres køb registreres af apotekeren, for alle at se: 'hér har vi en loonie' - "gabestok" som Harning skriver ovre på sin blog i kommentarerne.
Og det ville gøre mening, hvis vi ikke allerede vidste så meget om neuroleptikas risici, at, hvis det var medikamenter der fandt anvendelse i den somatiske medicin, de ville blive taget af markedet HER og NU.
Nu er der jo ikke noget som gør at en central registrering af forbrug af visse typer receptpligtige apotekervarer ville behøve indebære en arbejdsgang i skranken. Når der allerede er IT systemer omkring medicintilskudsordningen, ville det blot være at give grønt lys til at data bruges på en måde mere. Og at dem som bliver registreret selv ved det, og måske har mulighed for registerindsigt. Der er en del formalia omkring etableringen af offentlige registre, og indsamlingen af data er ikke det mest komplicerede.
Og når de eksisterende undersøgelser om psykofarmakas ofte betydelige bivirkinger ikke tages så tungt, kunne det være at data som var "tættere på", kunne øge chancen for at en enkeltsagspolitiker følte anledning til at tage emnet op.
Muligvis kunne det også øge chancerne for at brugerne af pillerne selv kom til at filosofere over hvad de putter i munden. Muligvis en ganske ubehagelig takne, for nogen.....
Jamen, det er jo det. At det ikke er længere end et klik (eller to) væk, hvis man vil se, hvor mange, der får hvad og hvor meget af det, og hvornår de dør af det. Men det må også kunne gøres anonymt, uden at navne skal registreres endnu et sted hen, og stadigvæk give god indblik i, hvordan landet ligger.
Jeg personligt tvivler kraftigt på, at meget vil ændre sig. Til syvende og sidst vil det bare igen hedde sig, at 'Jamen, hvad skal vi gøre?? Vi har jo ikke andre behandlingsmuligheder.' I stedet for at poste en hulens masse penge i denne registrering - det er jo ikke en gratis fornøjelse - ville de, efter min mening, være langt bedre investeret i etableringen af neuroleptika-alternativer, gerne på forsøgsbasis. Så "eksperterne" ikke længer kunne sno sig udenom med argumentet, at alternativer ikke skulle være "evidensbaserede", bare fordi der ikke findes repræsentative danske undersøgelser på området.
Mht. brugerne: det er netop derfor, jeg ser det som en glimrende hovsaløsning. Men en hovsaløsning er og bliver det så længe der kun findes én valgmulighed, og dermed i realiteten intet valg.
Love omkring registre og databeskyttelse gør at der netop bliver sørget for at det ikke bare er et klik eller to. Derfor er det en tung proces blot at få lov til at lave registersamkøringer. Hvis der skal kunne bores i behandlingernes hvorfor/hvordan og hvad der sker bagefter er det nødvendigt at kunne kikke på den konkrete sags akter. Derfor er ikke-personhenførbare data uanvendelige. Og det er ikke noget der ville koste en hulens masse penge - ud over at få det administrative apparat kørt på plads til at godkende at det sker, og hvordan det bruges.
Det ville ikke betyde at navn og lignende skulle være umiddelbart synlige - og det vil jo uner alle omstændigheder være et spørgsmål om hvem der i det hele tage må se dataene. I øvrigt ser jeg ikke registrereingen som nogen "krænkende", men egentlig ganske på lige fod med den med armbåndene som du havde oppe fornylig. En del af vilkårene for sundhedssystemet.
En del af problemet nu er at rigtig mange "almindelige mennesker" (deriblandet pårørende) ikke ved ret meget om de helbredsrisici som de medicinske behandlinger indebærer, men tværtimod fokuserer mest på at det ses tydieligt at pillerne gør den udviste adfærd mindre "syg". Så kan det da ikke skade......
Stadigt ville det fortløbende koste, at have folk siddende og se på data'erne.
De pårørende... Jeg ved godt, at der findes en masse, der mere end gerne ville gøre hvad som helst, hvis bare det hjalp, og der bare ikke ved bedre. Men de kommer heller ikke til nogensinde at vide bedre, hvis man fortsætter med at fortælle dem, at neuroleptika er det eneste ene der virker, og konsekvent fortier, at alternativer findes. Og: der er - mindst - lige så mange, der bare vil have deres fred. Koste det, hvad det ville (jf. NAMI - og de findes over hele verdenen, NAMI-pårørende, også i DK).
Hvad jeg aldrig kommer til at fatte, lige så lidt som Harning, er at der findes undersøgelser angående neuroleptikas risici. Men at det åbenbart skal være dansk, når det drejer sig om ubekvemme sandheder - så vi kan vente med at evtl. skulle tage uønskede konsekvenser til vi endeligt og langt om længe om jeg ved ikke hvor mange år/årtier har forsket os frem til nogle repræsentative, danske resultater? Som vi så måske ikke engang kan bruge længere, fordi vi har fundet frem til noget "nyt Ariel", og derved skal starte hele cirkusset forfra? Man kunne blive fristet til at tro det.
Og det her er altså på forhånd dømt til at blive en halvhed, så længe der ikke etableres og forskes på lige fod i alternativer.
Send en kommentar