"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

lørdag den 18. oktober 2008

Tal på tvang i den danske psykiatri

En artikel på politiken.dk giver et overblik over anvendelsen af tvang i psykiatrien. I 2006 var der ifølge artiklen 5.156 mennesker, der blev udsat for tvang, godt 21% af det samlede antal indlagte personer. Heraf blev 527 udsat for elektrochok administreret under tvang ifølge en relateret nyhedsnotits på tv2 nyhederne. Dermed er tallet af mennesker, der blev chokket ind i underdanig tilpassethed i 2006 i forhold til 2005 ikke bare femdoblet, men næsten seksdoblet.

Dvs. vi har i 2006 i Danmark 5.156 mennesker, hvis grundlæggende menneskerettigheder blev misagtet, i det at de blev udsat for tortur. Ifølge statistiken.

I gråzonen udenfor denne statistik befinder sig de resterende knap 79%, der har været indlagte, plus alle dem, der på en eller anden måde har været i berøring med vor tids inkvisition.

Nyhedsnotitsens liste over de fem tilladte former for tvang i psykiatrien omfatter udover frihedsberøvelse, tvangsbehandling, fysisk magtanvendelse og hvad der kaldes for "beskyttelsesforanstaltninger", også "aflåsning af patienters stuedør på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland", dvs. isolation. Så meget for, at isolation ikke skulle være tilladt i den danske psykiatri. Og bortset fra denne direkte, åbenlyse form for isolation, indeholder både det der eufemistisk kaldes for "beskyttelsesforanstaltninger" og den fysiske magtanvendelse, f.eks. i form af bæltefiksering, utvivlsomt et element af isolation, om end godt gemt bag de anvendte begreber.

"Har man respekt for et andet menneske, vil man være langt mindre tilbøjelig til at bruge tvang", citeres SINDs Knud Kristensen i politiken.dk's artikel, og jeg kan ikke lade være med at spekulere lidt filosofisk-historisk over i hvilket omfang "respekt for et andet menneske" indgik i inkvisitionens verdensbillede...

"Det kan være nødvendigt for personalet på psykiatriske afdelinger at bruge tvang mod patienterne", hedder det i billedteksten til tv2-nyhedsnotitsen. Jamen, tænker jeg når jeg læser en sådan konstatering, er det videre forunderligt, at mennesker modsætter sig tortur og følgeligt skal tvinges som et ganske naturligt led i det, at blive udsat for den? Hvor mange af de mennesker, inkvisitionen udpegede som værende "besatte af djævlen", kravlede frivilligt op på bålet??

7 kommentarer:

silhuet sagde ...

Labels: dehumanisering.

Det siger alt!

Kærlige knus og taksomme tanker

Harning sagde ...

Apropos tvang og gråzoner - så rammer du ind i en anden af mine kæpheste (har en del. :-) ).
Og det er alle børnene som dagligt bliver udsat for tvang og fastholdelser i deres daginstitutioner, fritidshjem og skoler.
Det er simpelthen ikke til at bære.
Tvang er krænkende. Altid.

Og jeg synes det er et besynderligt( det pæneste ord jeg lige kunne finde..) samfund vi lever i - når vi accepterer tvang blandt store grupper af vores medmennesker.

Marian sagde ...

Gråzonen - det er bl.a. derfor, at jeg sætter "demokrati" i anførelsestegn, når jeg anvender begrebet på vores samfund. "Demokratur", som en ven af mig har døbt vores samfundsform. Og så er det jo så sandt som det er sagt (hvis jeg nu bare kunne huske af hvem... Foucault??), at den måde et samfund behandler sine "galninge" på, afspejler hvordan dette samfund som helhed fungerer.

tosommerfugle sagde ...

Så er der jo også den ikke-eksplicitte tvang: "Hvis du ikke ... kan vi jo ikke hjælpe dig ... bliver vi jo nødt til ...".

Mange tilfælde af tvang kan se berettigede ud med skyklapper på, især når indlagte kan reagere voldsomt på en situation de ikke ellers kan have indflydelse på, ikke føler sig hjulpet.

Marian sagde ...

Den ikke-eksplicitte tvang omfatter jo også udgaven uden den sidste del af sætningen, hvor det bliver til et valg mellem psykiatriens "hjælp" eller ingen hjælp overhovedet. Som hvis der kun fandtes f.eks. bananer på alle hylderne i supermarkedet, hvor man så kan "vælge" mellem at skulle spise bananer eller sulte. Og så er det bare ærgerligt, hvis man ikke kan lide eller endda ikke kan tåle bananer.

Og ja, skyklapper. Når jeg ser psykiatrien omtalt, om det er i medierne eller generelt i offentligheden, så får jeg som regel indtryk af at der ikke findes andet end bananer...

Af egen erfaring må jeg jo sige, at det, der siges om vrede i Soteria-videoen er helt korrekt. Også jeg randt rundt med en hulens masse vrede indeni. Og selvfølgeligt bliver man så nemt til en "tikkende bombe", når man aldrig har lært, hvordan man kan komme af med sin vrede på en ok måde. Men magtanvendelse, vold, er jo for f...en ikke svaret på det. Som jeg ser det, er den eneste måde at komme vreden - og alle de andre "negative" følelser - til livs på, at man netop kan få lov til at lukke den ud. På en sikker måde, i sikre omgivelser, og uden at man straffes for det. Om det så er, at man får lov til at smadre nogle vinduer, eller male på væggen eller affatte stygge forsmædelsesskrifter og futte ting og sager af, som jeg gjorde. Mens der er én, der ser på, og bare ser og anerkender vreden som berettiget, uden at gribe ind og prøve, at undertrykke den. - Det skal lige bemærkes, at jeg havde mulighed for at futte af under forsvarlige omstændigheder, derude på bøhlandet, hvor der fandtes både afbrændingsplads og -tønde.

Når jeg ser, hvor konsekvent psykiatrien nægter folk deres egne følelser - og derigennem på en måde nægter dem at være sig selv - så må jeg sige, at jeg nok ikke havde bestilt så meget andet, end at ligge i bælte det meste af tiden, hvis jeg var havnet på en psykafdeling. I hvert fald havde der været brug for flere kilo Zyprexa eller lignende, dagligt, for at holde mig nede.

tosommerfugle sagde ...

Ja, den med "bare" at se acceptere vrede hos en anden (og forresten også sig selv) har jeg selv gode erfaringer med at praktisere. Puf. Og det bliver til en god oplevelse,i stedet for en strid (i dobbelt betydning).

Marian sagde ...

Nemli'. Hvis man bare lægger låg på (spænder fast, isolerer, doper, svitser nogle hjerneceller, etc.), så må man regne med, at låget skal skrues fastere og fastere på som tiden går og vreden vokser inde i "trykkogeren", i stedet for at kunne komme ud, eller: til udtryk. Og så må man også regne med, at trykkogeren simpelthen på et eller andet tidspunkt eksploderer igen. "Tilbagefald" hedder det så.