to everybody out there who's looking for me and can't find me:
i'm here - and there - and everywhere
i'm floating, flying, drifting
sailing, navigating, travelling
beyond radar
and i can't hear you
more noise than signal
get your frequency right
and you'll
know
where
i
am
tirsdag den 30. december 2008
onsdag den 24. december 2008
Business as usual
I 1980'erne var jeg medlem af A.I.D.A. (Association Internationale de Défense des Artistes), en med Amnesty samarbejdende organisation, der engagerede sig for politisk forfulgte kunstnere. Folk som Orhan Taylan, Karl Gaspar og Wei Jingsheng.
I 1986 oversatte jeg i forbindelse med iscenesættelsen af Ariane Mnouchkine's Processen mod Wei Jingsheng i München nogle tekster om og af Wei Jingsheng. Undtagen i en kort periode i 1993 tilbragte Wei mellem 1979 og 1997 næsten 19 år i fangenskab, deraf fem år i isolation.
Isolationsfængsling var hans situation i 1986, da jeg lavede oversættelserne. Jeg læste om en lille celle med et vindue højt oppe, der tillod Wei at se en firkant af himmel. Der herskede stor bekymring, om Wei ville blive "skør" under disse omstændigheder.
Hvis noget ved mig er "unormalt", så er det min evne til at identificere mig. Med ofrene for uretfærdighed, vold, bedrag, misbrug... you name it. Og, for resten, det gør ingen forskel, om det drejer sig om et menneske, et dyr, en plante, en ting, eller hvad det måtte være. Jeg identificerer mig. Jeg bliver til offeret. Jeg lider. Hvorfor? Fordi jeg selv har været offer. Jeg vidste det ikke den gang. Det tog mange år og adskillige kriser at finde ud af det. Kriser: frihedskampe, uafhængighedskampe, retfærdighedskampe. Revolutioner. Politisk, ja. Kriser er altid også politiske. Hvad er forskellen mellem en dissident og en tosse? Dissidenten er bevidst om, hvad han/hun kæmper mod.
Jeg gik omkring, spærret inde i en lille celle, med bare en firkant af himmel at se. Jeg var ved at blive "skør". Jeg blev "skør", til en vis grad. Resten af graden kunne jeg udagere i form af aktivisme.
En tanke blev ved med at kværne rundt i mit hoved: Jeg måtte tage til Kina og befri Wei. Nu! Befri Wei. Befri mig.
En lignende tanke gik igennem mit hoved i går aftes, da jeg fik nyhederne om Ray. Nogle gange er det ikke så ligetil at lave identifikation om til accept og compassion.
Jeg spørger mig, hvornår det vil gå op for almenheden, at det der kaldes for "hjælp" til "de psykisk syge" ikke er andet end yderligere, og ofte den ultimative, undertrykkelse af mennesker, der er blevet gjort til ofre og er blevet berøvet et konstruktivt sprog, deres eget sprog.
Hvad jeg har hørt om Ray's høring minder mig skræmmende om Wei's proces: En gennemført farce. Udfaldet på forhånd afgjort.
Mens de selvudnævnte "demokratier" i denne verden højlydt protesterer mod og fordømmer menneskerettighedskrænkelser i lande som Kina, er de forbavsende blind overfor menneskerettighedskrænkelserne, der foregår midt imellem dem, i deres egen befolkning. Business as usual.
Dette er for alle dissidenter, der er blevet nægtet deres eget sprog, og der forfølges politisk i "hjælpens" navn:
Peter Gabriel Biko Live 1986
"You can blow out a candle
But you can't blow out a fire"
I 1986 oversatte jeg i forbindelse med iscenesættelsen af Ariane Mnouchkine's Processen mod Wei Jingsheng i München nogle tekster om og af Wei Jingsheng. Undtagen i en kort periode i 1993 tilbragte Wei mellem 1979 og 1997 næsten 19 år i fangenskab, deraf fem år i isolation.Isolationsfængsling var hans situation i 1986, da jeg lavede oversættelserne. Jeg læste om en lille celle med et vindue højt oppe, der tillod Wei at se en firkant af himmel. Der herskede stor bekymring, om Wei ville blive "skør" under disse omstændigheder.
Hvis noget ved mig er "unormalt", så er det min evne til at identificere mig. Med ofrene for uretfærdighed, vold, bedrag, misbrug... you name it. Og, for resten, det gør ingen forskel, om det drejer sig om et menneske, et dyr, en plante, en ting, eller hvad det måtte være. Jeg identificerer mig. Jeg bliver til offeret. Jeg lider. Hvorfor? Fordi jeg selv har været offer. Jeg vidste det ikke den gang. Det tog mange år og adskillige kriser at finde ud af det. Kriser: frihedskampe, uafhængighedskampe, retfærdighedskampe. Revolutioner. Politisk, ja. Kriser er altid også politiske. Hvad er forskellen mellem en dissident og en tosse? Dissidenten er bevidst om, hvad han/hun kæmper mod.
Jeg gik omkring, spærret inde i en lille celle, med bare en firkant af himmel at se. Jeg var ved at blive "skør". Jeg blev "skør", til en vis grad. Resten af graden kunne jeg udagere i form af aktivisme.
En tanke blev ved med at kværne rundt i mit hoved: Jeg måtte tage til Kina og befri Wei. Nu! Befri Wei. Befri mig.
En lignende tanke gik igennem mit hoved i går aftes, da jeg fik nyhederne om Ray. Nogle gange er det ikke så ligetil at lave identifikation om til accept og compassion.
Jeg spørger mig, hvornår det vil gå op for almenheden, at det der kaldes for "hjælp" til "de psykisk syge" ikke er andet end yderligere, og ofte den ultimative, undertrykkelse af mennesker, der er blevet gjort til ofre og er blevet berøvet et konstruktivt sprog, deres eget sprog.
Hvad jeg har hørt om Ray's høring minder mig skræmmende om Wei's proces: En gennemført farce. Udfaldet på forhånd afgjort.
Mens de selvudnævnte "demokratier" i denne verden højlydt protesterer mod og fordømmer menneskerettighedskrænkelser i lande som Kina, er de forbavsende blind overfor menneskerettighedskrænkelserne, der foregår midt imellem dem, i deres egen befolkning. Business as usual.
Dette er for alle dissidenter, der er blevet nægtet deres eget sprog, og der forfølges politisk i "hjælpens" navn:
Peter Gabriel Biko Live 1986
"You can blow out a candle
But you can't blow out a fire"
mandag den 22. december 2008
Et til alternativ til julesalmerne
Hugget fra Gianna's blog:
Adam Sandler, The Original Chanukah Song
Adam Sandler, The Original Chanukah Song
lørdag den 20. december 2008
Blog awards
Jeg har længe set med lidt blandede følelser på udviklingen i det engelsksproglige blogland. Det ser ikke umiddelbart ud til, at dillen har nået det danske blogland i samme udstrækning. I hvert fald har jeg ikke set ret mange awards endnu hér omkring. Hvem ved, måske færdes jeg bare på de "forkerte" blogs?
Det, på en måde frygtede, intraf i går: min engelske blog blev "awarded". Jeg burde have garderet mig. Men det er, som om jeg først skulle stå midt i situationen, for at blive helt afklaret med den: jeg har det ikke videre fedt med de hér awards. Tildels minder de ret så meget om kædebreve/-sms'er og deslige - har man fået den hér award, skal man selv dele fem af slagsen ud til andre bloggere - ja, og tildels kan jeg simpelthen ikke rigtigt se fidusen. Andet end at det er en måde at "show'e off" på.
Nu ikke for at stå frem som værende "holier than thou". Selvfølgeligt er det rart, at få anerkendelse. Og selvfølgeligt voksede jeg - eller mit ego - også fem centimeter forleden over at få en anerkendende kommentar fra "Murphy himself". Og, også selvfølgeligt, synes jeg, en blog som Gianna's fortjener alle de awards, den har fået, plus dem, den ikke har fået endnu. Jeg ved også, at Mark mener det, når han giver min blog en award. Hvorfor jeg vil tage denne ene imod.
Jeg synes bare, det hér award-ræs er ved at gå en smule over gevind. Lidt som der for nogle går sport i, at samle på "venner" på internetcommunities som facebook. Så, ja, jeg vil tage denne ene imod, og ikke flere.
_______________
P.S.: Lad mig høre fra dig, hvis du står og mangler en award. Jeg har fem at dele ud...
_______________
P.P.S.: Det må være det, der ellers hedder et "luksusproblem"...
Det, på en måde frygtede, intraf i går: min engelske blog blev "awarded". Jeg burde have garderet mig. Men det er, som om jeg først skulle stå midt i situationen, for at blive helt afklaret med den: jeg har det ikke videre fedt med de hér awards. Tildels minder de ret så meget om kædebreve/-sms'er og deslige - har man fået den hér award, skal man selv dele fem af slagsen ud til andre bloggere - ja, og tildels kan jeg simpelthen ikke rigtigt se fidusen. Andet end at det er en måde at "show'e off" på.
Nu ikke for at stå frem som værende "holier than thou". Selvfølgeligt er det rart, at få anerkendelse. Og selvfølgeligt voksede jeg - eller mit ego - også fem centimeter forleden over at få en anerkendende kommentar fra "Murphy himself". Og, også selvfølgeligt, synes jeg, en blog som Gianna's fortjener alle de awards, den har fået, plus dem, den ikke har fået endnu. Jeg ved også, at Mark mener det, når han giver min blog en award. Hvorfor jeg vil tage denne ene imod.
Jeg synes bare, det hér award-ræs er ved at gå en smule over gevind. Lidt som der for nogle går sport i, at samle på "venner" på internetcommunities som facebook. Så, ja, jeg vil tage denne ene imod, og ikke flere.
_______________
P.S.: Lad mig høre fra dig, hvis du står og mangler en award. Jeg har fem at dele ud...
_______________
P.P.S.: Det må være det, der ellers hedder et "luksusproblem"...
torsdag den 18. december 2008
Svar på tiltale
Ikke helt uforventet fik jeg selvfølgeligt svar på tiltale mht. min seneste kommentar på Outsiderens blog. Dog hverken på Outsiderens blog eller hér, på min, men via privat mail.
Svaret på tiltalen betegner sammenligningen af psykofarmaka med narkotika som "noget værre vrøvl". Med den begrundelse, at narkotika, i modsætning til psykofarmaka, skulle være euforiserende stoffer, og at man f.eks. ikke bliver spor opstemt af antidepressiva. Åh?? Tja, det er jo nu så sandt som det er sagt, men det er ikke alene opstemthed, der driver folk ind i et misbrug. Antidepressiva gør f.eks. noget helt andet, end at direkte forårsage eufori, opstemthed. De forøger effekten af metadon. Hvorfor de gerne mis-/bruges af mennesker, der altså tager metadon, med det mål, at få en lidt federe effekt ud af metadonen. Et andet eksempel er alkohol, der som bekendt heller ikke i alle tilfælde forårsager opstemthed, men i mange tilfælde derimod f.eks. aggressivitet. Hvilket ikke nødvendigvis får det mis-/brugende menneske til at droppe alkoholen.
Det afgørende, det der driver de fleste i et stofmisbrug, er ikke ønsket om at opleve lykke i form af jublende eufori. Det er ønsket om at opleve den lykke, flugten fra virkeligheden - en uudholdelig virkelighed - betyder. Og dertil egner sig alle bevidsthedsforandrende stoffer. De legale lige så vel som de illegale. Dem, der nemt kan fås af ens af samfundet officielt som legal anerkendte drugpusher lige så vel som dem, man skal begive sig ud i illegaliteten for at få fingrene i.
The Last Psychiatrist gør i øvrigt opmærksom på en ganske interessant bbc.co.uk-artikel om afhængighed. Om internetafhængighed, ja. Men jeg mener, grundprincippet kan anvendes på al afhængighed. Også den af at gøre brug af "støtteuniverser", af at reagere "psykotisk" og flygte fra en uudholdelig ind i ens egen, helt private virkelighed.
"Maybe I didn't really have that choice, then, but I do have it now. (...) Thus, there's a way out. I'd just have to make a choice... It just happens, things just happen, sometimes it just happens that I light a cigarette, a bad habit."
Bevidstgørelsen af at valget er mit, og mit alene, om jeg vil tænde den næste smøg, eller om jeg vil lade være, om jeg vil gå ind i et støtteunivers, eller ej, om jeg vil leve og lide i min fortid, eller ej, om jeg vil gøre som stemmerne siger, eller ej. Om jeg bare vil lade det ske, eller ej. Empowerment. Frigørelsen fra offerrollen.
En observation, der leder mig til en anden, desværre meget udbredt, misforståelse, mailen giver udtryk for. Nemlig den, at "det meste af det der gør os deprimerede [skulle være] fuldstændig uden for vores kontrol". En misforståelse, der selvfølgeligt og uundgåeligt må føre til den misforståelse, at holdbare løsninger på problemet ikke findes.
Desværre formidler systemet denne misforståelse stadigt som værende den eneste forståelse af eksistentielle kriser. Specielt igennem påstanden, at eksistentiel lidelse skulle være forårsaget af biologisk hjernesygdom. Disempowerment. Tildeling af offerrollen. Så systemet kan fremstå som redder. - Og interessant er, hvordan "offeret" i mailen bliver til "krænker", fordi jeg nægter at gå ind i rollen som "redder" og udvise bekræftende medlidenhed. Hvilket i øvrigt ikke kun sker i starten af mailen, men igen umiddelbart efterfølgende bemærkningen om, at "det meste af det der gør os deprimerede [skulle være] fuldstændig uden for vores kontrol".
Vred blev jeg ikke så meget på mig selv, som jeg blev det over forsøget, at gøre mig (læseren af blogindlægget på Outsiderens blog) til offer - igen. Over forsøget, at trække mig (læseren) ind i dramaet - igen. Men ligeså jeg indlader mig på vreden, indlader jeg mig også på en af rollerne i dramaet. Valget er mit.
Svaret på tiltalen betegner sammenligningen af psykofarmaka med narkotika som "noget værre vrøvl". Med den begrundelse, at narkotika, i modsætning til psykofarmaka, skulle være euforiserende stoffer, og at man f.eks. ikke bliver spor opstemt af antidepressiva. Åh?? Tja, det er jo nu så sandt som det er sagt, men det er ikke alene opstemthed, der driver folk ind i et misbrug. Antidepressiva gør f.eks. noget helt andet, end at direkte forårsage eufori, opstemthed. De forøger effekten af metadon. Hvorfor de gerne mis-/bruges af mennesker, der altså tager metadon, med det mål, at få en lidt federe effekt ud af metadonen. Et andet eksempel er alkohol, der som bekendt heller ikke i alle tilfælde forårsager opstemthed, men i mange tilfælde derimod f.eks. aggressivitet. Hvilket ikke nødvendigvis får det mis-/brugende menneske til at droppe alkoholen.
Det afgørende, det der driver de fleste i et stofmisbrug, er ikke ønsket om at opleve lykke i form af jublende eufori. Det er ønsket om at opleve den lykke, flugten fra virkeligheden - en uudholdelig virkelighed - betyder. Og dertil egner sig alle bevidsthedsforandrende stoffer. De legale lige så vel som de illegale. Dem, der nemt kan fås af ens af samfundet officielt som legal anerkendte drugpusher lige så vel som dem, man skal begive sig ud i illegaliteten for at få fingrene i.
The Last Psychiatrist gør i øvrigt opmærksom på en ganske interessant bbc.co.uk-artikel om afhængighed. Om internetafhængighed, ja. Men jeg mener, grundprincippet kan anvendes på al afhængighed. Også den af at gøre brug af "støtteuniverser", af at reagere "psykotisk" og flygte fra en uudholdelig ind i ens egen, helt private virkelighed.
"Maybe I didn't really have that choice, then, but I do have it now. (...) Thus, there's a way out. I'd just have to make a choice... It just happens, things just happen, sometimes it just happens that I light a cigarette, a bad habit."
Bevidstgørelsen af at valget er mit, og mit alene, om jeg vil tænde den næste smøg, eller om jeg vil lade være, om jeg vil gå ind i et støtteunivers, eller ej, om jeg vil leve og lide i min fortid, eller ej, om jeg vil gøre som stemmerne siger, eller ej. Om jeg bare vil lade det ske, eller ej. Empowerment. Frigørelsen fra offerrollen.
En observation, der leder mig til en anden, desværre meget udbredt, misforståelse, mailen giver udtryk for. Nemlig den, at "det meste af det der gør os deprimerede [skulle være] fuldstændig uden for vores kontrol". En misforståelse, der selvfølgeligt og uundgåeligt må føre til den misforståelse, at holdbare løsninger på problemet ikke findes.
Desværre formidler systemet denne misforståelse stadigt som værende den eneste forståelse af eksistentielle kriser. Specielt igennem påstanden, at eksistentiel lidelse skulle være forårsaget af biologisk hjernesygdom. Disempowerment. Tildeling af offerrollen. Så systemet kan fremstå som redder. - Og interessant er, hvordan "offeret" i mailen bliver til "krænker", fordi jeg nægter at gå ind i rollen som "redder" og udvise bekræftende medlidenhed. Hvilket i øvrigt ikke kun sker i starten af mailen, men igen umiddelbart efterfølgende bemærkningen om, at "det meste af det der gør os deprimerede [skulle være] fuldstændig uden for vores kontrol".
Vred blev jeg ikke så meget på mig selv, som jeg blev det over forsøget, at gøre mig (læseren af blogindlægget på Outsiderens blog) til offer - igen. Over forsøget, at trække mig (læseren) ind i dramaet - igen. Men ligeså jeg indlader mig på vreden, indlader jeg mig også på en af rollerne i dramaet. Valget er mit.
tirsdag den 16. december 2008
NPR-klippet om og med Ray på skrift
Minnesota Public Radio har lagt et transkript af Day To Day-klippet om og med Ray Sandford på deres website. Måske for nogle lidt nemmere at forstå, end det talte amerikanske ord.
Seroquel eller Suzie-Q - Kan psykofarmaka sidestilles med illegale rusmidler?
En lille historie - bare én af mange, og, desværre, flere og flere - der fortæller noget om, hvorvidt psykofarmaka er noget helt, helt andet end fritidsstoffer, som både Julie og Henrik Rindom mener, eller ej: I byen Minden i delstaten Louisiana (USA) blev den 21-årige Carl Rugley Jr. anholdt i torsdags. Han fik lov til at tage sin frakke med da politiet kom for at hente ham, men selvfølgeligt ikke uden at frakkens lommer blev gennemsøgt. Politiet fandt et glas med 150 tabletter Seroquel i én af lommerne, som Rugley forklarede, han havde fået fat i på hans fornylig afdøde bedstemors recept, og som han tog selv. Uden at han har en psykdiagnose af nogen art, og altså som "narko".
Om han nu virkeligt havde et recept liggende fra sin afdøde bedstemor, eller om han har stjålet de 150 tabletter Seroquel, og om han nu virkeligt havde tænkt dem til eget forbrug, eller om idéen var, at videresælge på gaden: Seroquel, der på gaden handles bl.a. under navnet "Suzie-Q", er nok det neuroleptikon, der mis-/bruges mest som illegalt rusmiddel, "narko".
"Bare vent til dette medikament bliver godkendt til depression og angst. Episoder som den ovennævnte vil eskalere," skriver Philip Dawdy. Jeg frygter, han har ret.
Om han nu virkeligt havde et recept liggende fra sin afdøde bedstemor, eller om han har stjålet de 150 tabletter Seroquel, og om han nu virkeligt havde tænkt dem til eget forbrug, eller om idéen var, at videresælge på gaden: Seroquel, der på gaden handles bl.a. under navnet "Suzie-Q", er nok det neuroleptikon, der mis-/bruges mest som illegalt rusmiddel, "narko".
"Bare vent til dette medikament bliver godkendt til depression og angst. Episoder som den ovennævnte vil eskalere," skriver Philip Dawdy. Jeg frygter, han har ret.
National Public Radio on Forced Electroshock of Ray Sandford
15 December 2008
Today, National Public Radio's show "Day to Day" aired a segment
about the involuntary electroshock of Ray Sandford.
You may listen to the nearly nine-minute segment online for free here:
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=98273451
or use this web link:
http://tinyurl.com/npr-sandford
The NPR show interviews Ray Sandford along with David W. Oaks,
director of MindFreedom and many others, including Ray's mom, about
the ethical debate over forced electroshock.
Ray Sandford is a Minnesota resident who is court ordered to have
electroshock over his expressed wishes on an outpatient basis. Ray
contacted MindFreedom International to launch a campaign that has
reached millions of people about Ray's right to say "no" to his
electroshock.
Every other Wednesday Ray is escorted from his group home residence
to receive another electroshock against his wishes. Ray's most recent
electroshock was on 10 December 2008, which was also United Nations
International Human Rights day.
RAY HAS A HEARING TOMORROW - PLEASE ATTEND!
Because of MindFreedom's campaign, Ray has at least been given a new
court hearing, scheduled for *tomorrow*, Tuesday, 16 December 2008 at
8:30 am. If you live in St. Paul/Minneapolis area, please try to
attend. Ray said the hearing is at Regions Hospital in St. Paul. For
address and directions click here:
http://www.regionshospital.com
If Ray loses, his next forced electroshock is scheduled for Christmas
Eve, 24 December 2008. It would be approximately his 36th electroshock.
For more information on MindFreedom's campaign to stop the forced
electroshock of Ray Sandford, including a photo of Ray, frequently
asked questions and how to help out, click here:
http://www.mindfreedom.org/shield/ray
** ACTION ** ACTION ** ACTION **
If you politely insist when you call the office of the Governor of
Minnesota, you are finally able to talk to a staff person about the
topic of involuntary electroshock.
If you just get diverted to voice mail, call back later and ask to
speak to a staff person.
Unfortunately, the staff person is simply saying that Governor
Pawlenty believes he can do nothing.
Please help Governor Pawlenty realize that he has self-determination
and empowerment! The Governor could at least help Ray get better
legal representation.
Call the Governor's office from anywhere in the world phone (651)
296-3391.
From inside Minnesota phone toll free (800) 657-3717.
~~~~~~~~~~~~~~
PLEASE FORWARD THIS NEWS!
Please spread the word! Circulate this news about the NPR show to all
those who may be interested.
LET THE MEDIA KNOW about the NPR coverage of the Ray Sandford campaign!
Many mainstream media did not believe forced electroshock of an
individual living out in the community could be happening in the USA.
Tell media to listen to the NPR show here:
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=98273451
or use this web link:
http://tinyurl.com/npr-sandford
Note that after registering on that NPR web site you may also leave a
*comment* about the show about Ray. Estimated number of listeners of
Day to Day is two million on 200 radio stations. Because of cutbacks,
NPR recently announced the show would be cancelled in March 2009.
~~~~~~~~~~~~~~
Encourage Everyone to Join MindFreedom International During the Fall
2008 Support Drive
Build the people power it will take to stop the kind of torture that
Ray is experiencing!
For information about how you can join MindFreedom today, click here:
http://www.mindfreedom.org/join-donate
_______________
For nu bare så meget på dansk: Ray har sin høring i morgen. Hvis han taber, står han til sin næste elektrochok"behandling" onsdag den 24. december. Sikke en julegave at få!
Today, National Public Radio's show "Day to Day" aired a segment
about the involuntary electroshock of Ray Sandford.
You may listen to the nearly nine-minute segment online for free here:
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=98273451
or use this web link:
http://tinyurl.com/npr-sandford
The NPR show interviews Ray Sandford along with David W. Oaks,
director of MindFreedom and many others, including Ray's mom, about
the ethical debate over forced electroshock.
Ray Sandford is a Minnesota resident who is court ordered to have
electroshock over his expressed wishes on an outpatient basis. Ray
contacted MindFreedom International to launch a campaign that has
reached millions of people about Ray's right to say "no" to his
electroshock.
Every other Wednesday Ray is escorted from his group home residence
to receive another electroshock against his wishes. Ray's most recent
electroshock was on 10 December 2008, which was also United Nations
International Human Rights day.
RAY HAS A HEARING TOMORROW - PLEASE ATTEND!
Because of MindFreedom's campaign, Ray has at least been given a new
court hearing, scheduled for *tomorrow*, Tuesday, 16 December 2008 at
8:30 am. If you live in St. Paul/Minneapolis area, please try to
attend. Ray said the hearing is at Regions Hospital in St. Paul. For
address and directions click here:
http://www.regionshospital.com
If Ray loses, his next forced electroshock is scheduled for Christmas
Eve, 24 December 2008. It would be approximately his 36th electroshock.
For more information on MindFreedom's campaign to stop the forced
electroshock of Ray Sandford, including a photo of Ray, frequently
asked questions and how to help out, click here:
http://www.mindfreedom.org/shield/ray
** ACTION ** ACTION ** ACTION **
If you politely insist when you call the office of the Governor of
Minnesota, you are finally able to talk to a staff person about the
topic of involuntary electroshock.
If you just get diverted to voice mail, call back later and ask to
speak to a staff person.
Unfortunately, the staff person is simply saying that Governor
Pawlenty believes he can do nothing.
Please help Governor Pawlenty realize that he has self-determination
and empowerment! The Governor could at least help Ray get better
legal representation.
Call the Governor's office from anywhere in the world phone (651)
296-3391.
From inside Minnesota phone toll free (800) 657-3717.
~~~~~~~~~~~~~~
PLEASE FORWARD THIS NEWS!
Please spread the word! Circulate this news about the NPR show to all
those who may be interested.
LET THE MEDIA KNOW about the NPR coverage of the Ray Sandford campaign!
Many mainstream media did not believe forced electroshock of an
individual living out in the community could be happening in the USA.
Tell media to listen to the NPR show here:
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=98273451
or use this web link:
http://tinyurl.com/npr-sandford
Note that after registering on that NPR web site you may also leave a
*comment* about the show about Ray. Estimated number of listeners of
Day to Day is two million on 200 radio stations. Because of cutbacks,
NPR recently announced the show would be cancelled in March 2009.
~~~~~~~~~~~~~~
Encourage Everyone to Join MindFreedom International During the Fall
2008 Support Drive
Build the people power it will take to stop the kind of torture that
Ray is experiencing!
For information about how you can join MindFreedom today, click here:
http://www.mindfreedom.org/join-donate
_______________
For nu bare så meget på dansk: Ray har sin høring i morgen. Hvis han taber, står han til sin næste elektrochok"behandling" onsdag den 24. december. Sikke en julegave at få!
mandag den 15. december 2008
Hvad er depression?
Nu da det har vist sig, at der er flere og flere, der stiller sig - og Google - dette spørgsmål: David ovre på Quotidian Vicissitudes giver svaret i en kommentar på Gianna's blog:
"Jeg plejer at tænke, at depression er karakteristisk for dem, der er ved at vågne op til misklangen i verdenen omkring dem, snarere end karakteristisk for at man selv er problemet."
Apropos "depression" så har Philip Dawdy i dag for resten et interessant indlæg om en Boston Globe-artikel, der oplyser, at hele 50% af alle dem, der tager SSRIs (antidepressiva) har bivirkninger i forhold til deres sexliv. Som oftest i form af impotens. Altså halvdelen af alle konsumenter af antidepressiva. Ikke kun 4 til højest 28%, som farmaindustrien indtil videre har kunnet få sig selv til at medgive. Oveni de 50% kommer selvfølgeligt alle de tilfælde, hvor folk synes, det er lidt for pinligt et emne at bringe på banen overfor deres læge.
Men hvad! Siden "depression" jo er arveligt, er det vidst bare en fordel, hvis pillerne bl.a. også kan sørge for, at "de depressive" ikke sætter genetisk set mindreværdigt afkom i verdenen. Ja, "depression" er arvelig. Alle mennesker bliver jo født med evnen til at have følelser som sorg og tristhed. Så, de facto bliver vi alle født med et "depressions"gen, og skulle derfor måske nøje overveje, om vi virkeligt vil bidrage til, at en livsform med en så defekt arvemasse fortbestår på denne klode. Eller om vi måske gør bedre i, at ikke bare råbe efter Ritalin for alle, men også efter Zoloft for alle.
Ofte kan man i øvrigt nøjes med, at tage stoffet over en tidsbegrænset periode, indtil effekten er opnået. Antidepressiva-betinget impotens er nemlig tit og mange gange irreversibel. Dvs. selv om man stopper med "medikamentet", bliver effekten bestående.
"Jeg plejer at tænke, at depression er karakteristisk for dem, der er ved at vågne op til misklangen i verdenen omkring dem, snarere end karakteristisk for at man selv er problemet."
Apropos "depression" så har Philip Dawdy i dag for resten et interessant indlæg om en Boston Globe-artikel, der oplyser, at hele 50% af alle dem, der tager SSRIs (antidepressiva) har bivirkninger i forhold til deres sexliv. Som oftest i form af impotens. Altså halvdelen af alle konsumenter af antidepressiva. Ikke kun 4 til højest 28%, som farmaindustrien indtil videre har kunnet få sig selv til at medgive. Oveni de 50% kommer selvfølgeligt alle de tilfælde, hvor folk synes, det er lidt for pinligt et emne at bringe på banen overfor deres læge.
Men hvad! Siden "depression" jo er arveligt, er det vidst bare en fordel, hvis pillerne bl.a. også kan sørge for, at "de depressive" ikke sætter genetisk set mindreværdigt afkom i verdenen. Ja, "depression" er arvelig. Alle mennesker bliver jo født med evnen til at have følelser som sorg og tristhed. Så, de facto bliver vi alle født med et "depressions"gen, og skulle derfor måske nøje overveje, om vi virkeligt vil bidrage til, at en livsform med en så defekt arvemasse fortbestår på denne klode. Eller om vi måske gør bedre i, at ikke bare råbe efter Ritalin for alle, men også efter Zoloft for alle.
Ofte kan man i øvrigt nøjes med, at tage stoffet over en tidsbegrænset periode, indtil effekten er opnået. Antidepressiva-betinget impotens er nemlig tit og mange gange irreversibel. Dvs. selv om man stopper med "medikamentet", bliver effekten bestående.
fredag den 12. december 2008
Nyt om Ray - Alert #6
Mens verdenen fejrede 60-års-dagen på undertegnelsen af de Forente Nationers Universelle Menneskerettighedseklaration i onsdags, blev psykiatribrugeres menneskerettigheder - også verdenen over - ufortrødent misagtet og krænket. Blandt alt for mange andres også Ray Sandford's. Igen.
Læs mere på MindFreedom's hjemmeside, og på MindFreedom's blog.
Nyt under - forhåbentligt! - "gode nyheder": Kommende mandag vil Ray, på hans egen ansøgning, blive revurderet af "eksperterne", og på tirsdag har han en ny høring.
Læs mere på MindFreedom's hjemmeside, og på MindFreedom's blog.
Nyt under - forhåbentligt! - "gode nyheder": Kommende mandag vil Ray, på hans egen ansøgning, blive revurderet af "eksperterne", og på tirsdag har han en ny høring.
onsdag den 10. december 2008
Jeg blev vred
Ja. Jeg blev lidt vred over dette indlæg på Outsiderens blog. Men det, jeg egentligt blev vred over, var nok mere det billede af mig selv, jeg så foran mig. Jeg selv, fanget i mine egne onde cirkler af ubevidsthed. Hele tiden på kanten, næsten og lige ved, og så alligevel ikke. Det eneste, jeg ikke kommenterede, selv om jeg vidste... og ved... at kanten ikke duer, at vejen ud går igennem midten...
tirsdag den 9. december 2008
Mere frihed i stedet for "skærpet opsyn"
If you're in a building you can't get out of, that's not a hospital, it's a prison. -Thomas Szasz (Hvis du opholder dig i en bygning du ikke kan komme ud af, er det ikke et sygehus, det er et fængsel.)
Hos Alison Hymes fandt jeg linket til en guardian.co.uk-artikel, der fortæller om nye forskningsresultater mht. aggressivitet og selvmord på psykiatriske afdelinger:
"At indespærre psykiatriske patienter på NHS-(National Health Service, det britiske svar på det danske sundhedsvæsen)sygehusafdelinger gør dem mere tilbøjelig til at blive voldelige, gøre skade på sig selv og afvise medicinering, viser ny forskning.
Enligt studien fra London's City University bliver det at behandle mennesker med depression, skizofreni eller manier som om de var fanger gjort for at øge sikkerheden, men det øger risikoen for at de angriber sygeplejere eller medpatienter.
'En lukkede-døre-tilgang er mere egnet til at lade patienten se afdelingen som et fængsel, sig selv som fange og personalet som fangevogtere,' sagde professor Len Bowers, der ledte forskningsprojektet. Han kom frem til, at halvdelen af de sygehusafdelinger, der tager sig af mennesker, der bliver behandlet under Mental Health Act (tvangsindlæggelse), anvender en lukkede-døre-tilgang.
Men Bowers og hans team fandt, at det fører til at patienterne føler sig frustreret, stigmatiseret og deprimeret, og det kan resultere i at de bliver uregerlige. Denne politik øger risikoen for fysisk aggression mod andre med 11 procent, selvskade (20 procent) og afvisning af medicinering (22 procent). Studien viste, at selv om det var 25 procent mindre sandsynligt, at patienter, der blev anbragt på denne måde, flygtede og begik selvmord udenfor afdelingen, så er de, der ikke kan gå ud mere tilbøjelige til at føle sig værdiløs og have selvmordstanker.
Strenge sikkerhedsregler reducerer ikke antallet af 150 af disse patienter, der tager deres liv hvert år [i Storbritannien], sagde Bowers. Han anfører, at afdelinger bør være uaflåste, med personale placeret ved indgangen, der kan holde øje med, hvem der kommer og går. Der er ca. 10.000 mennesker indlagt på psykiatriske akutafdelinger i Storbritannien."
Overrasket er jeg kun af én ting: at der skulle en hel studie til at komme frem til, hvad der i mine øjne er "common sense"... Én ting er jo, at skulle ind og ruske tremmer, fordi man har begået en eller anden form for kriminalitet. Frustrerende nok i sig selv. Noget helt, helt andet er, at blive frihedsberøvet og oven i købet langt dårligere behandlet, end de fleste fængselsindsatte (og jeg var lige ved at skrive: dårligere og mindre respektfuldt end burhøns eller de danske grise i bacon-fabrikkerne), fordi man har en eksistentiel krise. Også hér: apropos systemets "egne, selvmordsudløsende mekanismer"...
Hos Alison Hymes fandt jeg linket til en guardian.co.uk-artikel, der fortæller om nye forskningsresultater mht. aggressivitet og selvmord på psykiatriske afdelinger:
"At indespærre psykiatriske patienter på NHS-(National Health Service, det britiske svar på det danske sundhedsvæsen)sygehusafdelinger gør dem mere tilbøjelig til at blive voldelige, gøre skade på sig selv og afvise medicinering, viser ny forskning.
Enligt studien fra London's City University bliver det at behandle mennesker med depression, skizofreni eller manier som om de var fanger gjort for at øge sikkerheden, men det øger risikoen for at de angriber sygeplejere eller medpatienter.
'En lukkede-døre-tilgang er mere egnet til at lade patienten se afdelingen som et fængsel, sig selv som fange og personalet som fangevogtere,' sagde professor Len Bowers, der ledte forskningsprojektet. Han kom frem til, at halvdelen af de sygehusafdelinger, der tager sig af mennesker, der bliver behandlet under Mental Health Act (tvangsindlæggelse), anvender en lukkede-døre-tilgang.
Men Bowers og hans team fandt, at det fører til at patienterne føler sig frustreret, stigmatiseret og deprimeret, og det kan resultere i at de bliver uregerlige. Denne politik øger risikoen for fysisk aggression mod andre med 11 procent, selvskade (20 procent) og afvisning af medicinering (22 procent). Studien viste, at selv om det var 25 procent mindre sandsynligt, at patienter, der blev anbragt på denne måde, flygtede og begik selvmord udenfor afdelingen, så er de, der ikke kan gå ud mere tilbøjelige til at føle sig værdiløs og have selvmordstanker.
Strenge sikkerhedsregler reducerer ikke antallet af 150 af disse patienter, der tager deres liv hvert år [i Storbritannien], sagde Bowers. Han anfører, at afdelinger bør være uaflåste, med personale placeret ved indgangen, der kan holde øje med, hvem der kommer og går. Der er ca. 10.000 mennesker indlagt på psykiatriske akutafdelinger i Storbritannien."
Overrasket er jeg kun af én ting: at der skulle en hel studie til at komme frem til, hvad der i mine øjne er "common sense"... Én ting er jo, at skulle ind og ruske tremmer, fordi man har begået en eller anden form for kriminalitet. Frustrerende nok i sig selv. Noget helt, helt andet er, at blive frihedsberøvet og oven i købet langt dårligere behandlet, end de fleste fængselsindsatte (og jeg var lige ved at skrive: dårligere og mindre respektfuldt end burhøns eller de danske grise i bacon-fabrikkerne), fordi man har en eksistentiel krise. Også hér: apropos systemets "egne, selvmordsudløsende mekanismer"...
Ritalin for alle! Og nogle kritiske tanker om religionen "videnskab" fra en frafalden
Gianna postede i søndags et indlæg, der umiddelbart og atter en gang ledte mine tanker til Aldous Huxley.
Her oversættelsen af Associated Press-citatet på Gianna's blog:
"Flere forskere hævder i en provokerende kommentar, at sunde og raske mennesker skulle have ret til at sætte skub i deres hjerner med piller som dem, der ordineres til hyperaktive børn eller ældre med hukommelsesbesvær.
Studerende tager allerede illegalt receptpligtige stimulerende stoffer som Ritalin for at hjælpe dem med at læse, og efterspørgslen efter sådanne stoffer vil sandsynligvis tiltage på andre områder også, siger [forskerne].
'Vi skulle hilse nye metoder til at forbedre vores hjernefunktion velkommen,' og at gøre det ved hjælp af piller er ikke mere moralsk forkasteligt end at spise sundt eller få en god nats søvn, skrev disse eksperter i en klumme, der blev offentliggjort online af magazinet Nature i søndags."
"Hvor ironisk, at magazinet 'Nature' (...) støtter noget så unaturligt. Scenariet denne artikel tryller frem foran mig skræmmer mig meget," skriver Gianna, og: "Det er meget nemt at forudse, at menneskeheden vil kaste sig over denne lejlighed til at yderligere forgifte sig selv, denne gang i fremskridtets navn og sandsynligvis uden det stigma, andre stofafhængigheder medfører."
Jeg kunne sådan set ikke være mere enig, men spørger mig dog efterhånden også oftere og oftere, hvorvidt naturvidenskaben egentligt står i naturens tjeneste, respektive hvorvidt det måske forholder sig den anden vej rundt. Nature er det "prestigefyldte [natur]videnskabelige tidsskrift", der bl.a. offentliggjorde disse forskningsresultater.
Nu har jeg ikke set Nature's overskrift mht. den ovennævnte forskning, men generelt kan det siges, at de overskrifter jeg ser, om det nu er i de danske medier eller i "prestigefyldte" tidsskrifter på linie med Nature, vidner om en fundamental karaktérbrist hos de fleste forskere. "Videnskaben er aldrig færdig og afsluttet," siger Greg i "How It All Ends". "Som lærer i videnskab kan jeg fortælle dig, at videnskaben, denne mest præcise og udforskende af alle menneskelige bestræbelser, overraskende nok aldrig er sikker. (...) Hver enkel videnskabelig konklusion bærer i sig et slags skøn over hvor stor usikkerheden er. Bl.a. derfor vil der altid være mere eller mindre uenighed omkring alle videnskabelige emner."
I en relateret video specificerer Greg desuden, hvad videnskab egentligt er: "Når vi taler om livets mening, kan videnskaben være informativ, men den er bare ét af mange ligeværdige redskaber, som tro, kærlighed, erfaring. Men når vi taler om at forudsige og manipulere den fysiske verden, tænker jeg at videnskaben er det bedste vi har."
Lige så enig som jeg er med Gianna, så enig er jeg også med Greg. Imidlertid har jeg, bl.a. grundet de ovennævnte overskrifter og lignende, på fornemmelsen, at vi lever i en kultur, der fornægter både den (natur)videnskabelige usikkerhed, og at der skulle findes andet end den fysiske verden. Med det resultat, at (natur)videnskaben i vor tid har opnået status af at være det eneste gyldige trossystem. Kun dette kan bl.a. forklare det fænomen, at f.eks. sindet, sjælen, i vores kultur 100% ligestilles med hjernen og dens funktioner.
Uden at tage skyklapperne af og udvide horisonten med områder hinsides de (natur)videnskabelige, vil vi aldrig løse hverken "skizofreniens" eller nogle andre menneskelige, eksistentielle gåder. Men vi vil, ved at fornægte alt andet end (natur)videnskaben, kunne opretholde illusionen om at vi kan løse alle gåder...
For lige at vende tilbage til klummen i Nature: I Brave New World bliver verdensstatens beboere 60 år gamle. Hvis vi sætter dette alder ned til, tja, 30, måske 40 år, så tror jeg, vi har ca. den levealder, vi kan forvente, hvis vi hopper på limpinden og sætter skub i vores hjerner ved hjælp af i høj grad toksiske stoffer som Ritalin på mere eller mindre daglig basis.
_______________
Update: Associated Press-artiklen er taget af nettet, men kan findes her: http://www.usatoday.com/news/health/2008-12-08-brain-drugs_N.htm
Her oversættelsen af Associated Press-citatet på Gianna's blog:
"Flere forskere hævder i en provokerende kommentar, at sunde og raske mennesker skulle have ret til at sætte skub i deres hjerner med piller som dem, der ordineres til hyperaktive børn eller ældre med hukommelsesbesvær.
Studerende tager allerede illegalt receptpligtige stimulerende stoffer som Ritalin for at hjælpe dem med at læse, og efterspørgslen efter sådanne stoffer vil sandsynligvis tiltage på andre områder også, siger [forskerne].
'Vi skulle hilse nye metoder til at forbedre vores hjernefunktion velkommen,' og at gøre det ved hjælp af piller er ikke mere moralsk forkasteligt end at spise sundt eller få en god nats søvn, skrev disse eksperter i en klumme, der blev offentliggjort online af magazinet Nature i søndags."
"Hvor ironisk, at magazinet 'Nature' (...) støtter noget så unaturligt. Scenariet denne artikel tryller frem foran mig skræmmer mig meget," skriver Gianna, og: "Det er meget nemt at forudse, at menneskeheden vil kaste sig over denne lejlighed til at yderligere forgifte sig selv, denne gang i fremskridtets navn og sandsynligvis uden det stigma, andre stofafhængigheder medfører."
Jeg kunne sådan set ikke være mere enig, men spørger mig dog efterhånden også oftere og oftere, hvorvidt naturvidenskaben egentligt står i naturens tjeneste, respektive hvorvidt det måske forholder sig den anden vej rundt. Nature er det "prestigefyldte [natur]videnskabelige tidsskrift", der bl.a. offentliggjorde disse forskningsresultater.
Nu har jeg ikke set Nature's overskrift mht. den ovennævnte forskning, men generelt kan det siges, at de overskrifter jeg ser, om det nu er i de danske medier eller i "prestigefyldte" tidsskrifter på linie med Nature, vidner om en fundamental karaktérbrist hos de fleste forskere. "Videnskaben er aldrig færdig og afsluttet," siger Greg i "How It All Ends". "Som lærer i videnskab kan jeg fortælle dig, at videnskaben, denne mest præcise og udforskende af alle menneskelige bestræbelser, overraskende nok aldrig er sikker. (...) Hver enkel videnskabelig konklusion bærer i sig et slags skøn over hvor stor usikkerheden er. Bl.a. derfor vil der altid være mere eller mindre uenighed omkring alle videnskabelige emner."
I en relateret video specificerer Greg desuden, hvad videnskab egentligt er: "Når vi taler om livets mening, kan videnskaben være informativ, men den er bare ét af mange ligeværdige redskaber, som tro, kærlighed, erfaring. Men når vi taler om at forudsige og manipulere den fysiske verden, tænker jeg at videnskaben er det bedste vi har."
Lige så enig som jeg er med Gianna, så enig er jeg også med Greg. Imidlertid har jeg, bl.a. grundet de ovennævnte overskrifter og lignende, på fornemmelsen, at vi lever i en kultur, der fornægter både den (natur)videnskabelige usikkerhed, og at der skulle findes andet end den fysiske verden. Med det resultat, at (natur)videnskaben i vor tid har opnået status af at være det eneste gyldige trossystem. Kun dette kan bl.a. forklare det fænomen, at f.eks. sindet, sjælen, i vores kultur 100% ligestilles med hjernen og dens funktioner.
Uden at tage skyklapperne af og udvide horisonten med områder hinsides de (natur)videnskabelige, vil vi aldrig løse hverken "skizofreniens" eller nogle andre menneskelige, eksistentielle gåder. Men vi vil, ved at fornægte alt andet end (natur)videnskaben, kunne opretholde illusionen om at vi kan løse alle gåder...
For lige at vende tilbage til klummen i Nature: I Brave New World bliver verdensstatens beboere 60 år gamle. Hvis vi sætter dette alder ned til, tja, 30, måske 40 år, så tror jeg, vi har ca. den levealder, vi kan forvente, hvis vi hopper på limpinden og sætter skub i vores hjerner ved hjælp af i høj grad toksiske stoffer som Ritalin på mere eller mindre daglig basis.
_______________
Update: Associated Press-artiklen er taget af nettet, men kan findes her: http://www.usatoday.com/news/health/2008-12-08-brain-drugs_N.htm
Et lille video-intermezzo om panikmageri
For noget tid siden blev spørgsmålet "Sælger angst og katastrofer virkelig så meget?" drøftet ovre hos Harning. Jeg må indrømme, at jeg ikke ligefrem er fan af panikmageri. Ikke mindst siden jeg tvivler, at, selv om jeg havde den ene søvnløse nat efter den anden, det ville kunne ændre det mindste, ville være konstruktivt på nogen måde.
På den anden side er der for mig stadigt lang vej fra det at se skeptisk på mediernes - ubestridte - panikmageri - yep, angst og katastrofer sælger i den grad! - til det at f.eks. kalde Al Gore for "dybt latterlig" - og vælge at stikke hovedet i sandet. Derfor kan jeg rigtig godt lide denne video, som Pia har sendt mig i dag:
How It All Ends
Ja. Og så er der for resten for mig at se både panikmageri og panikmageri. Mens jeg selv nok er mest skeptisk overfor den panikmageri, der har det med at udpege sorte får...
På den anden side er der for mig stadigt lang vej fra det at se skeptisk på mediernes - ubestridte - panikmageri - yep, angst og katastrofer sælger i den grad! - til det at f.eks. kalde Al Gore for "dybt latterlig" - og vælge at stikke hovedet i sandet. Derfor kan jeg rigtig godt lide denne video, som Pia har sendt mig i dag:
How It All Ends
Ja. Og så er der for resten for mig at se både panikmageri og panikmageri. Mens jeg selv nok er mest skeptisk overfor den panikmageri, der har det med at udpege sorte får...
lørdag den 6. december 2008
Ray Sandford - update på dank. Og en bemærkning om "effektiviteten" af Lamictal
Siden nogen nu undrer sig, at jeg bare sådan smider engelske tekster af hér på bloggen, uden at oversætte eller noget, hér en kort update til Ray Sandford's situation på dansk.
Ray bliver fortsat mishandlet med elektrochok mod hans vilje, om end "kun" hveranden uge nu. Næste gang han skal udsættes for denne tortur er onsdag den 10. december, dvs. samme dag, som det er international menneskerettighedsdag...
Ray er stemplet som "bipolar", og har været ind og ud af psykiatrien igennem de seneste 30 år, uden at psykiatrien har kunnet hjælpe ham (surprise, surprise!). Psykofarmaka har ikke haft nogen virkning, og siden systemet ikke har andet at byde på end kemi eller elektricitet, er Ray, der ikke ønskede "behandling" med elektrochok, på trods af at han ikke har været i konflikt med loven, blevet dømt til elektrochok"behandling".
Fra nedenstående alert:
"De gode nyheder angående kampagnen for Ray:
* Guvernørens kontor meddeler, at man har modtaget "hundredvis" af protester. Tak til jer alle!
* Tre agenturer arbejder nu på, at erstatte Ray's desinteresserede, af retten beskikkede advokat med en anden advokat.
* Et landsdækkende [USA] medie har endeligt interviewet Ray til en kommende udsendelse.
De dårlige nyheder: Det er ikke nok! Gør noget nu!"
Du kan ringe til Minnesota's guvernør Tim Pawlenty på telefon nr. +1 651 296 3391 (+1 er landekoden til USA ved selvvalg), og bede ham høfligt men bestemt om at tage stilling. Telefontid: alle hverdage (mandag til fredag) mellem kl. 8.00 og kl. 16.30 Central Time, hvilket svarer til mellem kl. 15.00 og kl. 23.30 dansk tid. Det bedste er selvfølgeligt, at kime guvernøren ned umiddelbart før Ray står til endnu en omgang mishandling med ECT, dvs. næste gang tirsdag den 9. december.
Formodentligt vil du blive omdirigeret til en telefonsvarer, når du nævner hvorfor du ringer. I enkelte tilfælde er der også blevet lagt på. Hvad du kan gøre for alligevel at opnå størst mulig effekt, kan du se i nedenstående alert nr. 5.
"Det er på tide at blive kreativ!
* Ray giver ikke op!
* Vi giver ikke op!
* Du må heller ikke give op!"
som det hedder i alert nr.5.
_______________
Når jeg nu er ved det: Indlægget på Gianna's blog Beyond Meds omhandler de seneste afsløringer af GlaxoSmithKline's tilbageholdelse af studier, der viser at Lamictal ikke virker bedre end placebo. Ja, altså bortset fra bivirkningerne. Da slår Lamictal placebo med flere længder... Yay! Hurra for det! Hist og her på nettet kan man se GlaxoSmithKline omtalt som GlobalSerialKillers. Primært i forbindelse med Paxil/Seroxat, men men men...
Ray bliver fortsat mishandlet med elektrochok mod hans vilje, om end "kun" hveranden uge nu. Næste gang han skal udsættes for denne tortur er onsdag den 10. december, dvs. samme dag, som det er international menneskerettighedsdag...Ray er stemplet som "bipolar", og har været ind og ud af psykiatrien igennem de seneste 30 år, uden at psykiatrien har kunnet hjælpe ham (surprise, surprise!). Psykofarmaka har ikke haft nogen virkning, og siden systemet ikke har andet at byde på end kemi eller elektricitet, er Ray, der ikke ønskede "behandling" med elektrochok, på trods af at han ikke har været i konflikt med loven, blevet dømt til elektrochok"behandling".
Fra nedenstående alert:
"De gode nyheder angående kampagnen for Ray:
* Guvernørens kontor meddeler, at man har modtaget "hundredvis" af protester. Tak til jer alle!
* Tre agenturer arbejder nu på, at erstatte Ray's desinteresserede, af retten beskikkede advokat med en anden advokat.
* Et landsdækkende [USA] medie har endeligt interviewet Ray til en kommende udsendelse.
De dårlige nyheder: Det er ikke nok! Gør noget nu!"
Du kan ringe til Minnesota's guvernør Tim Pawlenty på telefon nr. +1 651 296 3391 (+1 er landekoden til USA ved selvvalg), og bede ham høfligt men bestemt om at tage stilling. Telefontid: alle hverdage (mandag til fredag) mellem kl. 8.00 og kl. 16.30 Central Time, hvilket svarer til mellem kl. 15.00 og kl. 23.30 dansk tid. Det bedste er selvfølgeligt, at kime guvernøren ned umiddelbart før Ray står til endnu en omgang mishandling med ECT, dvs. næste gang tirsdag den 9. december.
Formodentligt vil du blive omdirigeret til en telefonsvarer, når du nævner hvorfor du ringer. I enkelte tilfælde er der også blevet lagt på. Hvad du kan gøre for alligevel at opnå størst mulig effekt, kan du se i nedenstående alert nr. 5.
"Det er på tide at blive kreativ!
* Ray giver ikke op!
* Vi giver ikke op!
* Du må heller ikke give op!"
som det hedder i alert nr.5.
_______________
Når jeg nu er ved det: Indlægget på Gianna's blog Beyond Meds omhandler de seneste afsløringer af GlaxoSmithKline's tilbageholdelse af studier, der viser at Lamictal ikke virker bedre end placebo. Ja, altså bortset fra bivirkningerne. Da slår Lamictal placebo med flere længder... Yay! Hurra for det! Hist og her på nettet kan man se GlaxoSmithKline omtalt som GlobalSerialKillers. Primært i forbindelse med Paxil/Seroxat, men men men...
fredag den 5. december 2008
Ray Alert 5: Next Forced Shock International Human Rights Day 10 Dec!
MindFreedom International - Ray Alert #5
Win Human Rights in Mental Health - Please Forward!
http://www.mindfreedom.org/shield/ray/alert-5-sandford
~~~~~~~~~~~~~~
Ray's Next Scheduled Involuntary Outpatient Electroshock is:
10 December -- International Human Rights Day!
by David W. Oaks, Executive Director, MindFreedom International
This Wednesday, 10 December 2008, human rights activists all over the
world will be celebrating the 60th anniversary of the signing of the
United Nations Universal Declaration of Human Rights.
10 December is the UN's official International Human Rights Day.
10 December is also the day that Ray Sandford is scheduled to receive
his 35th involuntary outpatient electroshock.
NEW ON WEB: Learn Ray's story -- Frequently Asked Questions About Ray
Sandford Campaign, click here:
http://www.mindfreedom.org/shield/ray/sandford-faq
~~~~~~~~~~~~~~
Latest News on Ray Campaign
Unless action is taken swiftly, then this Wednesday morning, as he
has been for most mornings in the last few months, Ray will be
awakened early by staff in his room at the group residence Victory
House near Minneapolis.
Once more an escort will bring him against his will the 15 miles to
Mercy Hospital, where once more -- under court order -- doctors will
place electrodes on his head for another electroconvulsive therapy
(ECT), or electroshock, that can and has wiped out precious memories
and cognitive abilities from Ray.
~~~~~~~~~~~~~~
The Good News About Ray Campaign:
Because of MindFreedom's campaign to support Ray Sandford:
* The Minnesota Governor's office reports receiving "hundreds" of
complaints. Thank you everyone!
* Three agencies are now working to replace Ray's non-responsive
court-appointed attorney with a new attorney.
* National media has finally interviewed Ray for an upcoming broadcast.
The Bad News: It is Not Enough! Speak Out Now!
~~~~~~~~~~~~~~
** ACTION ** ACTION ** ACTION **
It is time to take the Ray Campaign up a notch, peacefully but strongly!
Let this become a top issue in the Governor's office.
Telephone Governor Pawlenty's office *NOW*:
Call any day, but especially call *before* Ray's scheduled
electroshock next Wednesday, 10 December 2008.
Call from anywhere in the world phone (651) 296-3391.
From inside Minnesota phone toll free (800) 657-3717.
You have the best chance of reaching staff from 8:00 am to 4:30 pm
Central Time weekdays.
~~~~~~~~~~~~~~
WHY WON'T GOVERNOR PAWLENTY REPLY? Find out! Ask!
Minnesota Governor Tim Pawlenty has completely stone-walled!
* His office refuses to issue any statement on the policy of forced
electroshock.
* He claims he can do nothing, that the courts are in charge, when he
could at least make sure Ray gets better legal representation for a
stay or appeal.
* His office operators have been instructed to immediately redirect
calls about Ray into a voice mail. No one we know of has ever heard
back. Some operators have hung up on callers.
* Meanwhile, the Governor is sponsoring a $200-a-head luxury hotel
conference about International Human Rights Day!
It is time to get creative!
* Ray will not give up!
* We will not give up!
* Don't you give up!
Please be peaceful, but be CREATIVELY MALADJUSTED in your next
phone calls to Governor Pawlenty's office.
First, get the name of the operator and write it down. Then start by
asking polite but firm questions about advocacy...
* about citizen input...
* about who to talk to about mental health policy...
* about the names and phone numbers of the Ombudsman office
* about mental health policy and the mental health division...
* about how poor people can have adequate legal representation...
And only then ask about why the Governor is refusing to speak out
about Involuntary Outpatient Electroshock (IOE)?
Insist on speaking to a live real person about this issue.
If you do not get a real person with a real reply, CALL BACK.
If an operator hangs up on you, call back and ask to speak to a
manager and complain.
~~~~~~~~~~~~~~
REMEMBER:
Telephone Governor Pawlenty's office *NOW*:
Call any day, but especially call *before* Ray's scheduled
electroshock next Wednesday, 10 December 2008.
Call from anywhere in the world phone (651) 296-3391.
From inside Minnesota phone toll free (800) 657-3717.
You have the best chance of reaching staff from 8:00 am to 4:30 pm
Central Time weekdays.
If you do receive any helpful information or leads, e-mail it to news-
at-mindfreedom.org.
~~~~~~~~~~~~~~
Learn more about Ray on the all-new "Frequently Asked Questions"
page about the Ray Campaign.
Learn about:
* The back story about Ray.
* How MindFreedom filed an official torture complaint about the State
of Minnesota to the United Nations.
* And what else you can do to help.
Click on the Frequently Asked Questions page here: http://www.mindfreedom.org/shield/ray/sandford-faq
~~~~~~~~~~~~~~
A clickable version of above Ray Alert 5 is on web here: http://www.mindfreedom.org/shield/ray/alert-5-sandford
~~~~~~~~~~~~~~
Get Around the Media Blackout! Forward this human rights alert to
all people who care about human rights, on and off the Internet!
~~~~~~~~~~~~~~
Encourage Everyone to Join MindFreedom International During the Fall
2008 Support Drive
Build the people power it will take to stop the kind of torture that
Ray is experiencing!
For information about how you can join MindFreedom today, click here:
http://www.mindfreedom.org/join-donate
Win Human Rights in Mental Health - Please Forward!
http://www.mindfreedom.org/shield/ray/alert-5-sandford
~~~~~~~~~~~~~~
Ray's Next Scheduled Involuntary Outpatient Electroshock is:
10 December -- International Human Rights Day!
by David W. Oaks, Executive Director, MindFreedom International
This Wednesday, 10 December 2008, human rights activists all over the
world will be celebrating the 60th anniversary of the signing of the
United Nations Universal Declaration of Human Rights.
10 December is the UN's official International Human Rights Day.
10 December is also the day that Ray Sandford is scheduled to receive
his 35th involuntary outpatient electroshock.
NEW ON WEB: Learn Ray's story -- Frequently Asked Questions About Ray
Sandford Campaign, click here:
http://www.mindfreedom.org/shield/ray/sandford-faq
~~~~~~~~~~~~~~
Latest News on Ray Campaign
Unless action is taken swiftly, then this Wednesday morning, as he
has been for most mornings in the last few months, Ray will be
awakened early by staff in his room at the group residence Victory
House near Minneapolis.
Once more an escort will bring him against his will the 15 miles to
Mercy Hospital, where once more -- under court order -- doctors will
place electrodes on his head for another electroconvulsive therapy
(ECT), or electroshock, that can and has wiped out precious memories
and cognitive abilities from Ray.
~~~~~~~~~~~~~~
The Good News About Ray Campaign:
Because of MindFreedom's campaign to support Ray Sandford:
* The Minnesota Governor's office reports receiving "hundreds" of
complaints. Thank you everyone!
* Three agencies are now working to replace Ray's non-responsive
court-appointed attorney with a new attorney.
* National media has finally interviewed Ray for an upcoming broadcast.
The Bad News: It is Not Enough! Speak Out Now!
~~~~~~~~~~~~~~
** ACTION ** ACTION ** ACTION **
It is time to take the Ray Campaign up a notch, peacefully but strongly!
Let this become a top issue in the Governor's office.
Telephone Governor Pawlenty's office *NOW*:
Call any day, but especially call *before* Ray's scheduled
electroshock next Wednesday, 10 December 2008.
Call from anywhere in the world phone (651) 296-3391.
From inside Minnesota phone toll free (800) 657-3717.
You have the best chance of reaching staff from 8:00 am to 4:30 pm
Central Time weekdays.
~~~~~~~~~~~~~~
WHY WON'T GOVERNOR PAWLENTY REPLY? Find out! Ask!
Minnesota Governor Tim Pawlenty has completely stone-walled!
* His office refuses to issue any statement on the policy of forced
electroshock.
* He claims he can do nothing, that the courts are in charge, when he
could at least make sure Ray gets better legal representation for a
stay or appeal.
* His office operators have been instructed to immediately redirect
calls about Ray into a voice mail. No one we know of has ever heard
back. Some operators have hung up on callers.
* Meanwhile, the Governor is sponsoring a $200-a-head luxury hotel
conference about International Human Rights Day!
It is time to get creative!
* Ray will not give up!
* We will not give up!
* Don't you give up!
Please be peaceful, but be CREATIVELY MALADJUSTED in your next
phone calls to Governor Pawlenty's office.
First, get the name of the operator and write it down. Then start by
asking polite but firm questions about advocacy...
* about citizen input...
* about who to talk to about mental health policy...
* about the names and phone numbers of the Ombudsman office
* about mental health policy and the mental health division...
* about how poor people can have adequate legal representation...
And only then ask about why the Governor is refusing to speak out
about Involuntary Outpatient Electroshock (IOE)?
Insist on speaking to a live real person about this issue.
If you do not get a real person with a real reply, CALL BACK.
If an operator hangs up on you, call back and ask to speak to a
manager and complain.
~~~~~~~~~~~~~~
REMEMBER:
Telephone Governor Pawlenty's office *NOW*:
Call any day, but especially call *before* Ray's scheduled
electroshock next Wednesday, 10 December 2008.
Call from anywhere in the world phone (651) 296-3391.
From inside Minnesota phone toll free (800) 657-3717.
You have the best chance of reaching staff from 8:00 am to 4:30 pm
Central Time weekdays.
If you do receive any helpful information or leads, e-mail it to news-
at-mindfreedom.org.
~~~~~~~~~~~~~~
Learn more about Ray on the all-new "Frequently Asked Questions"
page about the Ray Campaign.
Learn about:
* The back story about Ray.
* How MindFreedom filed an official torture complaint about the State
of Minnesota to the United Nations.
* And what else you can do to help.
Click on the Frequently Asked Questions page here: http://www.mindfreedom.org/shield/ray/sandford-faq
~~~~~~~~~~~~~~
A clickable version of above Ray Alert 5 is on web here: http://www.mindfreedom.org/shield/ray/alert-5-sandford
~~~~~~~~~~~~~~
Get Around the Media Blackout! Forward this human rights alert to
all people who care about human rights, on and off the Internet!
~~~~~~~~~~~~~~
Encourage Everyone to Join MindFreedom International During the Fall
2008 Support Drive
Build the people power it will take to stop the kind of torture that
Ray is experiencing!
For information about how you can join MindFreedom today, click here:
http://www.mindfreedom.org/join-donate
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
